Lyt til artiklen:

Vermeer Danmark lader op til messe med elektrisk multimaskine

00:00
Hastighed: ???x
01:48

Foruden en elektrisk Conmeq-model udstiller Vermeer Danmark A/S også et stort udvalg af udstyr til arborister.

Når deltagerne på dette års Maskiner under Broen går forbi standen hos Vermeer Danmark A/S, vil de blandt andet blive mødt af synet af en elektrisk multimaskine fra Conmeq.

Således fortæller administrerende direktør hos Vermeer Danmark A/S, Bent Tangemann, til Grøn Teknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Multimaskinen er bygget op helt fra bunden, er et hundrede procent elektrisk og bruger Lithium-batterier, ligesom en Tesla, siger Bent Tangemann.

Der er tale om en hollandsk bygget Conmeq AS15, som ifølge direktøren kan køre mellem 10 og 30 timer på en opladning.

Modellen kommer i to varianter. En manuel og en som er mulig at styre med en trådløs fjernbetjening. Desuden er AS15-modellen lydløs og har en maksimal løftekapacitet på 500 kilo.

Udstyr til træfælderne

Men maskinen fra Conmeq er ikke det eneste produkt, som Vermeer Danmark har planer om at udstille på maskinmessen.

- Som udgangspunkt udstiller vi også andre mindre maskiner såsom en stubfræser, flishugger, kabelplov, og så tager vi også et bredt udvalg af arborist-udstyr med, fortæller Bent Tangemann.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Weed Fighter debuterer med ny Pro-model

Se også:

Weed Fighter debuterer med ny Pro-model

Blandt andet indbefatter udstyret til skovarbejderne reb, seler, sporer og sikkerhedstøj, herunder skærebukser samt jakker og skærestøvler.

Høje forventninger og messedebut

Det er første gang, at Vermeer Danmark udstiller på maskinmessen og hæfter sig blandt andet ved, hvor populær Maskiner under Broen er i år med 136 stande udsolgt inden for få måneder.

- Maskiner under Broen er efterhånden blevet så stor, at vi bliver nødt til at være med, siger Bent Tangemann og fortsætter:

- Det stiller vores forventninger rimeligt højt, slutter direktøren.