Lyt til artiklen:

Marsrobotten Curiosity fylder 10 år og fejres med robotsang på jorden

00:00
Hastighed: ???x
03:15

VIDEO: I anledningen af Curiositys 10-års fødselsdag har Husqvarna opdateret over 100.000 robotplæneklippere til den 5. august at synge Happy Birthday.

Curiosity er den største og mest avancerede robot, der nogensinde er sendt til Mars. På dens første fødselsdag i 2013 blev den konstrueret til at synge Happy Birthday - for sig selv. For at spare på robottens batterilevetid har dens fødselsdage siden hen passeret uden fejring.

Men i år bliver det anderledes. Husqvarna har nemlig udviklet et nyt program til robotplæneklipperne af serien Automower, der gør det muligt for dem at synge Happy Birthday. Opdateringen er tilgængelig for i alt 100.000 Automower af modellerne 405X, 415X og 435X AWD. Initiativet er drevet af Husqvarnas lange historie inden for teknik og innovation, hvor robotplæneklippere har spillet en vigtig rolle i virksomhedens succes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hos Husqvarna er vi en stor gruppe af teknologinørder og ingeniører, og nogle gange tester vi ny teknologi, bare fordi det er vores passion. På robotplæneklipperen Automower har vi det her alarmmodul, som vi begyndte at lege med for at se, om vi kunne lave noget sjovt. I mellemtiden hørte vi om marsrobottens fødselsdag - og derfra blev ideen født. For os er dette en måde at hylde NASAs store ingeniørarbejde ved at lade vores robotplæneklippere fejre en anden robot. For ingen skal synge Happy Birthday for sig selv, vel?, fortæller Björn Mannefred, Robotics Software Manager hos Husqvarna.

Alarmsystem som sangstemme

Teknologien, som får plæneklipperne til at synge, er baseret på Automower robotplæneklipperens eksisterende alarmsignal. I dette tilfælde bruger Husqvarna integrationsplatformen IFTTT til at sætte plæneklipperne i stand til at synge Happy Birthday. Husqvarna har arbejdet med IoT og eksterne tredjepartsløsninger i årevis, for eksempel sammen med Google Home, Amazon Alexa og IFTTT.

- Vi har i lang tid arbejdet på at bygge en infrastruktur, hvor forskellige moduler kan tilføjes og kombineres til vores robotplæneklippere for at skabe nye og innovative løsninger til vores kunder. I forbindelse med Curiositys fødselsdag var alle byggestenene der allerede. Og da vores robotter på jorden er så elskede og så meget en del af familielivet, tænkte vi, at vi ville udvide den kærlighed helt ud i rummet, siger Linda Lindqvist, Robotics Produktchef hos Husqvarna.

Din robot med i koret

Forbrugere med en Automower robotplæneklipper vil få besked om opdateringen via Husqvarna Automower Connect-appen, hvor de får muligheden for at installere opdateringen. Forbrugerne kan så beslutte, om deres plæneklippere skal være med i koret eller ej. Hvis de accepterer, vil Automower robotplæneklipperen automatisk begynde at synge den 5. august kl. 12.00, 15.00 og 18.00 (lokal tid), som en hyldest til Curiosity på dens 10-års jubilæum på Mars. I Danmark er der i alt 4491 robotplæneklippere, som kan modtage opdateringen og dermed synge fødselsdagssang.

Efter Curiositys fødselsdag vil Husqvarna gøre Happy Birthday-sangen permanent tilgængelig for ejere af de tre Automower-modeller. Det sker fra begyndelsen af september for at tilføje en ekstra glæde til f.eks. familiefødselsdage.