Lyt til artiklen:

International konkurrencedebut til Bo Andersen

00:00
Hastighed: ???x
01:41

I konkurrencen French Rookie Championship i Scherrhein udfordrede danske Bo Andersen nogle af Europas førende Rookie-atleter.

22-årige Bo Andersen fik sin konkurrencedebut i Stihl Timbersports i starten af juni på skovmessen Elmia Wood i Sverige. Søndag d. 3. juli gjorde han for første gang sit indtog på den internationale konkurrencescene, hvor han skulle save og hugge i konkurrencen French Rookie Championship. Bo Andersen kvalificerede sig til konkurrencen på et wildcard efter sine præstationer til førnævnte Elmia Wood og repræsenterede sammen med den svenske atlet Edvin Karlsson Norden til mesterskabet, som samlede tolv af Europas førende Rookie-atleter. Efter at have gennemført disciplinerne Stock Saw, Standing Block Chop, Single Buck og Underhand Chop sluttede Bo Andersen på en ottendeplads i sin internationale debut.

- Det var sjovt at befinde sig i et internationalt konkurrencemiljø. Der er en god stemning mellem atleterne, og det er sjovt at konkurrere. Modstanden var på et højt niveau, og jeg føler mig relativt tilfreds med min indsats. Jeg er især tilfreds med øksedisciplinerne, siger Bo Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bo Andersen konkurrerer med økse og sav

Se også:

Bo Andersen konkurrerer med økse og sav

- Min rejse til Frankrig var ikke optimal, og jeg havde ikke mulighed for at forberede mig bedst muligt, hvilket jeg føler gik lidt ud over min indsats. Nu skal jeg hjem og træne endnu mere før de kommende konkurrencer, tilføjer Bo Andersen.

Nu venter Nordic Cup, med to resterende delkonkurrencer. Efter den første delkonkurrence ligger Bo Andersen på en andenplads bag Edvin Karlsson. Nordic Cups anden delkonkurrence afvikles i norske Hamar, den 16.-17. juli, og den tredje og sidste delkonkurrence afvikles i Orsa, Sverige, den 6.-7. august.