Lyt til artiklen:

Gravemaskiner etablerer 30 klitter til markfirben og sommerfugle

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Projektet skal blandt andet skabe gunstige forhold for sjældne markfirben og andre dyr og planter, der nyder godt af varme miljøer.

Et område på omkring 10.000 kvadratmeter i Næstved Kommune er i øjeblikket underlagt en større omrokering med sten, sand og grus.

Området hedder Ydernæs, og her er gravemaskiner i gang med at etablere 30 klitter i forskellige højder, som markfirben, sommerfugle, vilde bier og andre insekter kan få glæde af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det oplyser Næstved Kommune i en pressemeddelelse.

Der er tale om et naturplejeprojekt, hvis formål er at fremme biodiversiteten i Ydernæs. Projektet er en del af kommunens indsats for sårbare og sjældne arter og naturtyper.

rich-media-2
De 30 "klitter" får varierende højder på mellem en og tre meter. Foto: Næstved Kommune.

Udover Næstved Kommune indgår virksomheden Howden og NK-Forsyning også i arbejdet med etableringen af naturplejeprojektet.

Det er Næstved Kommune og Howden, der ejer arealet, og NK-Forsyning står blandt andet for at levere materialer og maskiner.

- Projektet er helt i tråd med kommunens vision om, at vi vil øge biodiversiteten og sikre og forbedre den sårbare og værdifulde natur, siger formand for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget i Næstved Kommune, Rune Kristensen, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At projektet er sket i et tæt samarbejde med en af vores private virksomheder og NK-Forsyning, viser, at vi kan skabe en række synergier, når vi går sammen.

rich-media-4
Etableringen af naturområdet tager omkring to uger. Foto: Næstved Kommune.

Rydning af invasiv vegetation og etablering af en række grus- og stenbunker vil blandt andet være det, der står på programmet i den kommende tid, før området igen kan gavne både mennesker og dyr.

- Vi er glade for at kunne bidrage til merværdi både for borgerne og for plante- og dyreliv i området ved at udlægge grus- og stenbunker i stedet for at gennemføre en traditionel reetablering med muld og græs, siger forman for NK-Forsyning, Anders Gjesing.

Et næringsfattigt miljø

De 30 "klitter" får varierende højder på mellem en og tre meter og bliver bygget op af en kerne af jord.

Derefter bliver der lagt næringsfattigt grus og sand ovenpå, hvor på vilde overdrevsplanter kan vokse i det næringsfattige miljø.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Markfirben er et sjældent dyr og i kraftig tilbagegang. Foto: Næstved Kommune.

Ydernæs udmærker sig ved, at det er sydvendt, at der er læ fra den eksisterende beplantning. Temperaturen vil derfor blive relativ høj til glæde for de mange varmeelskende dyr og planter.

Forventningen er, at etableringen af de nye naturplejeområde er færdig om et par uger.