Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Med klip, nib og rullestrøg finder juletræet sin form
En juletræsskovfoged rådgiver ofte producenter inden en plantage bliver anlagt, men rådgivningen er vigtig i hele processen.
Det er svært at forestille sig juleaften uden et juletræ med tykke, mørkegrønne nåle og et enkeltstående skud i toppen med plads til at sætte stjernen.
Men store dele af det udtryk juletræer typisk bliver forbundet med, det har fået et klip, nib og et rullestrøg med på vejen for at nå dertil - ofte med rådgivning fra en juletræsskovfoged.
En af dem er juletræsskovfoged fra Skovdyrkerne Midt Tanja Sparrewath Hansen, som er taget ud til en skovejers juletræsplantage i Ry for at tilse kulturen på stedet.
Skovdyrkerne er landets største medlemsejede virksomhed inden for skov og landskab og rådgiver blandt andet inden for juletræer.
Udtrykket afhænger af landet
Juletræerne i plantagen er omkring otte-ni år gamle og står i de flestes tilfælde over for en sidste sæson, inden de endegyldigt forlader jorden og skal til salg i en række EU-lande.
Størstedelen af landets juletræer ender i Tyskland, men det er i sidste ende juletræets tæthed og form, der afgør destinationen.
For hvor der er i Danmark skal være lidt længere mellem grenene, så julepynten kan ses, skal træerne til Frankrig både være bredere og tættere. I Tyskland skal juletræet ikke være så bredt men tæt.
- Vi plejer at kalde det et Anders And-træ, hvor man heller ikke kan se igennem juletræets grene, siger Tanja Sparrewath Hansen.
Fælles for alle juletræer er den karakteristiske trekantede form. Den bliver til og ikke mindst fastholdt ved brug af en række metoder og værktøjer - enten udført ved håndkraft, maskiner eller en blanding af begge.
Ny twistmetode lover godt
Med hvad der ligner et knips med fingrene, fjerner Tanja Sparrewath Hansen et knæk af de yderste skud på et juletræs næstøverste grene, som bryder med den trekantede form. Skudnipning, hedder det.
- Hos Skovdyrkerne tænker vi meget over skudnipning, det vil sige, hvor langt ind vi knækker skuddet, så der er plads til julelys juleaften, siger Tanja Sparrewath Hansen.
I samme ombæring tjekker juletræsskovfogeden topskuddets længde, som i løbet af en vækstsæson får væksthæmmer for ikke at blive højere end de ønskede 30-35 centimeter.
Det sker med et værktøj bestående af to små malerrulle-lignende ruller. Redskabet påfører et materiale, der simulerer det stof, træerne producerer, når væksten skal aftage om efteråret.
Skudnipning, væksthæmning og grenretning er en fast del af arbejdet i juletræernes vækstperiode fra maj til slutningen af august.
Væksthæmning af topskud sker desuden også ved at gennemskære træet tre steder i den øverste del af stammen på juletræet med en Top Stop-tang.
Men for to år siden opstod en ny metode, twistmetoden, der med et enkelt tryk efterfulgt af et vrid med Top Stop-tangen tilsyneladende gør de to andre tryk unødvendige.
- I år er vi hos Skovdyrkerne også begyndt at rådgive i metoden. Muligvis, det er stadig meget nyt, men forsøg viser, at det kan spare producenterne for kemi til topskuddet senere, siger Tanja Sparrewath Hansen.
Interessen for henholdsvis økologiske juletræer og sprøjtefri juletræer er ifølge juletræsskovfogeden begyndt at røre på sig, og der kan twistmetoden være et skridt på vejen til at bruge færre kemikalier eller slet ingen.
Udlandet vil nemlig gerne have danske juletræer, da klimaet er godt til at dyrke dem, herunder de gængse træarter som nordmannsgran, rødgran og nobilis. Men dyrkningen er ikke uden udfordringer.
Historisk lave priser
Som det er nu, er udbuddet af juletræer i Danmark stort. Det er også medvirkende til, at en producents pris for et gennemsnitligt juletræ er meget lav.
Normalt kan en producent afsætte et træ for 80-100 kroner. Nu er salgsprisen 45-55 kroner.
- Det er historisk lavt. Der har været rigtig mange juletræer på markedet i de sidste seks-otte år. Vi er nået under prisen for produktionsomkostningerne, og der er mange, der er stoppet med at plante, siger Tanja Sparrewath Hansen og fortsætter:
- Men der er prisstigninger i vente, som følge af den generelt trængte økonomiske situation, og udbuddet vil mindskes dramatisk inden for de næste to-tre år. Jeg er også forsigtigt begyndt at sige til folk, at der godt kunne være en idé i at begynde at plante igen.
