Lyt til artiklen:

Gyro går efter zero-turn privatsegmentet

00:00
Hastighed: ???x
03:06

Ny aksialplæneklipper fra Stiga er en seriøs udfordrer til de klassiske zero-turn maskiner.

De fleste, der har prøvet en zero-turn plæneklipper, ved, at det tager lidt tid at få lært teknikken.

For professionelle have/park ansatte er dette ikke et problem, men private brugere kan nemt blive en smule forskrækkede over den enkle, men alligevel svære styremekanisme, der er i stand til at få en stor maskine til at dreje rundt på en tallerken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu er producenten Stiga så kommet op med en helt ny løsning til samme udfordring som zero-turn maskinerne løse: nemlig at slå store græsarealer med maksimum præcision.

Løsningen fra Stiga hedder Gyro, og den kommer i to varianter, nemlig model 500e og 700e.

Den nye maskine er en såkaldt aksialplæneklipper, og den helt store forskel er, at hvor man tidligere skulle bruge begge hænder til at styre maskinen, så er alt nu reduceret til brugen af et joystick.

Stiga Gyro er selvfølgelig batteridrevet, og den kommer med to integrerede STIGA ePower-batterier, der giver op til 110 minutters køretid. Og med en klippebredde på henholdsvis 98 og 108 centimeter (sideudkast) er det nok til at slå op til 8.000 kvadratmeter græs på en enkelt opladning.

Maskinen er den første joystick-klipper, som benytter producentens egen Direct Drive-teknologi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en teknik med to uafhængige, elektriske transmissioner, en til hvert hjul, der drives frem af 1,25 kW elektriske motorer. Resultatet er både en 360 graders venderadius og en ekstraordinær energieffektivitet.

rich-media-3
Styring af Stiga Gyro foregår ved hjælp af et joystick. Pressefoto.

Sikkerhed i fokus

Ifølge Stiga er Gyro intuitiv og enkel at håndtere. Køresystemet tillader brugeren at kontrollere maskinens retning, styring og hastighed med enkelte håndbevægelser med den ene hånd, mens den anden hånd klarer hastighed og klippeindstilling.

Maskinens vægtfordeling og et meget lavt tyngdepunkt gør den i stand til at arbejde sikkert på skråninger med op til 15 graders hældning, og sikkerheden er yderligere øget gennem elektronikken, som automatisk begrænser hastigheden ved kørsel på skråninger.

Hertil kommer den patenterede sikkerhedsbremse, som er integreret i Direct Drive-motorerne.

Brugeren kan vælge mellem tre knivhastigheder: Eco (2.800 rpm), hvis du klipper ofte, og græsset ikke er så højt, standard (3.000 rpm) for ugentlig klipning, og boost (3.200 rpm) for en hurtig klipning eller ved sejere græs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Stiga Gyro har tre forskellige klippe- og køremodes. Pressefoto.

Fra præcis til lynhurtig

Hastigheden kan indstilles i tre modes: I comfort arbejder man med 3,5 km/t med præcis klipning, standard er normal hastighed, og har man virkelig travlt og skal slå store arealer, så kan man slå over på performance, der leverer 12 km/t.

For hver af hastighederne vil Gyro automatisk begrænse minimums- og maksimumskørehastigheden og anvende forskellige accelerationskurver, så der er kontrol over maskinen, uanset hvilken hastighed du vælger.

Det brede fodbræt giver god benplads og gør det nemt at stige af- og på klipperen, og arbejdskomforten sikres af et sæde med højt ryglæn og dobbelt, parallelt affjedringssystem, som absorberer vibrationerne.

rich-media-6
Klippebredden på Gyro 500e og 700e er på henholdsvis 98 og 108 centimeter. Pressefoto.