Lyt til artiklen:

idverde ansætter ny HR-direktør

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Den nye HR-direktør hos idverde Danmark begynder i stillingen til august.

Det er afgørende for idverde at tiltrække og motivere de bedste medarbejdere, og det bliver blandt andet en af de opgaver, som anlægsgartnergruppens nye HR-direktør skal bestride.

idverdes nye HR-direktør hedder Claus Rosendahl, og hans primære opgave bliver at drive HR-strategien sammen med de HR-ressourcer, som allerede er i Malmos, OKNygaard og Grøn Vækst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- At skabe fleksible, effektive og selvstyrende teams og at give rammer for udvikling og ledelse er helt afgørende for en virksomhed, som dagligt arbejder på mere end 3.000 forskellige adresser rundt omkring i Danmark, siger Claus Rosendahl i en pressemeddelelse.

- Det er adfærd, værdier, kultur og engagement og høj faglighed, der skaber sammenhængskraft og momentum, når opgaverne skal løses sammen med kunderne, siger han.

Viden på tværs af landegrænser

Den kommende HR-direktør skal derudover være med til at udvikle de mange menneskelige og faglige talenter hos idverde og bringe den bedste viden i spil på tværs af landegrænser.

Claus Rosendahl kommer fra en stilling som HR Manager i NCC Building Danmark, hvor han har været de seneste otte år.

Her har han haft ansvar for HR-udvikling, herunder blandt andet vækst og udvikling i organisationen. Derudover har han også en baggrund som officer i Flyvevåbnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Af pressemeddelelsen fremgår det, at samspil mellem udvikling og ledelse af mennesker og organisationen er en del af Claus Rosendahls DNA, og det matcher med idverdes udvikling.

Claus Rosendahl begynder i stillingen 1. august 2022.