Lyt til artiklen:

26.000 besøgte Elmia Wood

00:00
Hastighed: ???x
01:21

Hos arrangørerne af Elmia Wood er der stor tilfredshed med årets messe, som vender tilbage igen i 2025.

Besøgstallet fra de tre dages Elmia Wood landede på 25.885 mennesker, og det er arrangørerne meget tilfredse med.

Messens tema var "Skovens værdi i fremtidens innovative og bæredygtige skovbrug", og messen samlede over 270 udstillere fra 22 forskellige lande.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"I besøgende tog jeres smil og forventninger med og skabte en god stemning. I løbet af messedagene vekslede vejret mellem sol og sky, men heldigvis holdt regnen sig væk det meste af tiden. Elmia Wood 2022 kan opsummeres som et suverænt mødested for forretningsaftaler, ny viden og socialt samvær", lyder det fra arrangørerne i en pressemeddelelse efter afslutningen lørdag aften.

Årets nye succeshistorie

Årets store nytiltag, Wood Let's Talk, var efter arrangørernes mening en kæmpe succes, hvor publikum lyttede til politiske debatter, heftige diskussioner og interessante foredrag om skove og skovbrug.

Moderator Ellinor Persson holdt dygtigt i tøjlerne på scenen og formåede at stille alle de rigtige spørgsmål til gæsterne, hvilket førte til interessante diskussioner.