Lyt til artiklen:

Mere klip på mindre tid

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Egholms nye rotor-/multiklipper 1500 er det nyeste skud på stammen i programmet af redskaber til City Ranger 2260.

Velplejede græsarealer ser godt ud og er attraktivt for såvel beboere som besøgende.

Men tid og effektivitet er afgørende faktorer for kommunen, entreprenøren eller parkejeren, som er ansvarlig for vedligeholdelsen af de grønne områder.

Med en arbejdsbredde på 1.500 millimeter og en arbejdshastighed på op til 10 km/t kan man slå græs på rekordtid med den nye rotor-/multiklipper 1500. Det gælder uanset, om græsset er blevet langt, groft eller vådt.

rich-media-1
Rotorklipperen kan ombygges til en multiklipper med et nyt knivsæt og ved at placere en skærm indvendigt i klipperen. Pressefoto.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Naturlig gødning

Rotorklipperen kan desuden ombygges til en multiklipper (ekstraudstyr) med et nyt knivsæt og ved at placere en skærm indvendigt i klipperen. Denne gør, at redskabet kan finsnitte og sprede græsset ved at blæse det ned i bunden af plænen, hvor det gøder jorden med naturlige næringsstoffer.

Ved at bruge multiklipperen undgår man også besværet med at fjerne græsset, når arbejdet er udført.

Hydraulisk vippesystem

Ved hjælp af City Ranger 2260's hydrauliske system kan klipperen vippes op for nem rengøring og vedligeholdelse.

Det er ifølge producenten det første redskab i sin klasse, der har denne unikke funktion uden brug af værktøj. Og det tager kun få minutter at udskifte rotor-/multiklipperen til et andet redskab.

Ved hjælp af maskinens hydrauliske system kan klippehøjden også justeres. Rotor-/multiklipper 1500 er udstyret med specialudviklede knive, som er designet til at reducere både tids- og energiforbrug.

Klipperen har også fået forstærket klippeskjoldets kanter.

City Ranger 2260 er med knækstyring, hvilket gør den manøvredygtig og i stand til at nå de smalleste steder og køre tæt på forhindringer. Desuden føreren frit udsyn over klipperen under arbejdet.