Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Svære opgaver giver sved på panden til DBL
VIDEO: Der er pres på de fire deltagere ved dette års udgave af Danmarks Bedste Lærling. Opgaverne er svære, og der bliver kamp til det sidste på konkurrencens sidste dag.
Niveauet er højt i konkurrencen om at blive Danmarks bedste lærling indenfor entreprenørmaskinmekanikere 2022. Sådan lyder det fra en af de dommere, der har været med til at stille opgaverne og bedømmer deltagernes præstation.
- Dagen i går gik super godt. De er udfordrede de unge drenge, for niveauet er højt i år. De havde det lidt stramt over, at de ikke nåede så mange opgaver, men vi måtte jo fortælle dem, at vi giver point ud fra det, de når, og at vi ikke har nogen forventning om, at de når det hele, siger Anders Madsen, der til daglig arbejder hos Hydrema i Ringsted men i disse dage altså agerer dommer ved DBL.
Han fortæller, at de hellere vil have, at deltagerne er udfordret, end at de står med hænderne i lommerne til sidst.
Deltagerne har tre timer til at finde fejl på hver maskine og udbedre dem. Det kan være alt fra hydraulikfejl til elektronik-, motorfejl og mange andre ting, som deltagerne skal finde.
Har været noget udfordrede
Rasmus Juul Andersen, der er én af de fire deltagere, synes, at den første konkurrencedag gik rigtig godt, men han er enig i at niveauet er højt.
- Vi blev udfordret noget voldsomt, synes jeg, men opgaverne er tilpas svære. Man skal lige ind i det, men så begynder det ligesom at give mening, siger den unge lærling fra JM Trykluft i Viby J.
Hans konkurrent Jan Zhuk Sørensen fra Scantruck stemmer i:
- Man skulle lige lede lidt længere, end man plejer at gøre, men det kan da lade sig gøre. Man skulle lige i gang og køres varm, så gik det lidt bedre, siger han.
Ingen af deltagerne nåede gennem alle opgaver på nogen af maskinerne på dag 1.
Konkurrencen afholdes af Maskinleverandørerne og finder sted i Høng, hvor DM i Skills løber af stablen. Vinderen udpeges lørdag.