Lyt til artiklen:

Stenderup bliver Bobcat-forhandler

00:00
Hastighed: ???x
00:56

Fra dags dato vil den Rødding-baserede importør tilbyde hele Bobcat-produktpaletten.

Bobcat har udpeget Stenderup A/S som ny autoriseret Bobcat-forhandler for Danmark. Det betyder, at Stenderup står for salg og service af den fulde portefølje af Bobcat-maskiner direkte til slutbrugerne i både bygge/anlæg og landbrug.

Det omfattende program af små maskiner dækker blandt andet minilæssere, kompakte bæltelæssere, minigravere, teleskoplæssere samt en ny serie af lette komprimeringsprodukter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Bobcat minigravemaskine-sortimentet har der været flere vigtige nylanceringer i Danmark. Disse omfatter E10e, verdens første 1 tons elektriske minigraver, ideel til indendørs nedrivning og kældergravning og til andre støj-/emissionsfølsomme miljøer.

Hos Stenderup glæder man sig til at vise produkterne frem og fortælle kunderne om de mange muligheder. Det gælder blandt andet under Roskilde Dyrskue i slutningen af maj.