Lyt til artiklen:

Rekordregnskab hos Stihl

00:00
Hastighed: ???x
01:44

Hos Stihl er der både rekord i omsætning, salg, produktion og antal ansatte.

Stihl koncernen opnåede rekordstor omsætning på 5,06 milliarder euro i regnskabsåret 2021, hvilket svarer til en år-til-år-stigning på 10,4 procent. Det skriver Stihl i en pressemeddelelse.

Ser man bort fra valutaeffekter ville omsætningen være steget med 12,3 procent. Koncernen, hvis hovedkvarter er beliggende i Waiblingen, Tyskland, genererede 90 procent af sin salgsomsætning i udlandet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Vi overgik vores egne forventninger i 2021" sagde Michael Traub, bestyrelsesformand i Stihl, på pressekonferencen den 26. april 2022, hvor han præsenterede virksomhedens årsresultat.

"Vi opnåede ikke kun nye rekorder med hensyn til salg og produktion, vi oversteg også 5 milliarder euro i omsætning for første gang siden vores grundlæggelse for 96 år siden, på trods af udfordrende omstændigheder."

På trods af udfordringer med de globale forsyningskæder, og at mangel på materialer, kapacitet og personale i væsentlig grad påvirkede markedsforsyningssituationen, var Stihl i stand til at holde produktionen kørende på fuld hastighed.

"De nye rekorder, vi opnåede i omsætning, salg og produktion i 2021, er et vidnesbyrd om den enestående præstation fra hele Stihl teamet og den enorme mængde dedikation og fleksibilitet, som vores arbejdsstyrke har vist," tilføjede Michael Traub.

Antallet af medarbejdere i koncernen er også på rekordniveau. Pr. 31. december 2021 havde Stihl koncernen 20.094 ansatte på verdensplan, hvilket svarer til en vækst på 10,4 procent i forhold til året før.