Lyt til artiklen:

Doosan-importør med jubilæum

00:00
Hastighed: ???x
01:10

I slutningen af april kunne ejerne af Jamas-Doosan fejre 10-års jubilæum.

KALUNDBORG: Blandt de maskiner Jamas-Doosan medbringer på Roskilde Dyrskue i slutningen af maj, er blandt andet den helt nye DX140 LCR-7 gravemaskine.

- Det er Danmarkspremiere på den nye -7 serie. Og den vi tager med til Roskilde, har maser af ekstraudstyr i form af rotortilt, 3D, masser af LED lys og meget andet, lyder det fra administrerende direktør Jens Lundgaard, som tilføjer, at Doosan-importøren også tager et par andre maskiner med i form af ny model DX255LC-7 (25Tons), en DX85R-3 ( 8Tons) samt noget udstyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det bliver godt at komme til Roskilde igen efter et par år med corona-aflysninger. Vi er altid på Roskilde Dyrskue, som vi er meget glade for, siger han.

Jens Lundgaard kunne 23. april sammen med Leif Tullberg fejre 10-års jubilæum som ejere af Jamas-Doosan, som de dengang købte ud af Finansiel Stabilitet efter en konkurs under finanskrisen.

Siden er det gået ganske godt for Kalundborgvirksomheden, der har haft en stabil udvikling i indtjeningen.