Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nesbo overtager Ibsens Gasteknik
Ibsens Gasteknik med adresse i Sorø overdrager pr. 1/4-2022 aktiviteterne til Nesbo, der dermed bliver landets største udbyder af gasbrændere til den professionelle sektor indenfor pleje af grønne arealer.
Med overtagelsen følger desuden importen af gasbrændere fra hollandske HOAF.
- Produkterne hos Ibsens Gasteknik passer rigtigt godt ind i vores produktprogram. Vi tilbyder i forvejen et bredt program til ukrudtsbekæmpelse bestående af miljøriver, ukrudtsbørster og varmvandsanlæg. Med de nye produkter og den ekspertise, der samtidigt følger med, står vi utroligt stærkt i markedet, udtaler administrerende direktør i Nesbo, Niels Kirkegaard.
Perfekt match
Indehaver af Ibsens Gasteknik Ib Ibsen fortæller, at Nesbo var det helt oplagte valg, da beslutningen om at ville afhænde virksomheden var truffet.
- Nesbo har efter at have moderniseret Green-Flame produkterne manifesteret sig som en seriøs udbyder af kvalitetsprodukter, og jeg har stor respekt for de resultater, der er opnået. Med mine gasbrændere i det lettere segment og HOAF's serie af varmluftsbrændere kompletteres Nesbos produktprogram, der herefter er det bredeste i branchen. Det bliver spændende at se, hvorledes salget udvikler sig, når produkterne samles i én organisation, fortæller han.
Fortsat produktion og service i Sorø
Nesbo har lejet sig ind i de eksisterende bygninger i Sorø, hvorfra aktiviteterne stadig vil blive drevet.
- Mange kunder benytter sig af den store kompetence, som vi har opbygget igennem vores mange år i faget. Hvert år bliver der klargjort, serviceret og renoveret et væsentligt antal maskiner - og det kommer der fortsat til at blive gjort, siger Ib Ibsen, der er oprigtigt glad for at se virksomheden videreført med samme koncept.
Niels Kirkegaard, udtaler, at Ibsens Gasteknik har opnået et meget positivt omdømme i markedet på grund af den store faglige kompetence
Han er overbevist om en stor synergieffekt ved sammenlægningen af aktiviteter imellem de to virksomheder.
- Kunderne vil fortsat kunne nyde godt af kompetencerne indenfor service, mens Nesbos salgsorganisation kommer til at overtage markedsføring og salg af produkterne, siger han.
Nyt og kendt fra HOAF
Hollandske HOAF har længe været den største leverandør til Ibsens Gasteknik, der igennem tiden har solgt adskillige hundrede maskiner til danske professionelle brugere.
Med Nesbo som ny importør vil HOAF's produkter blive tilbudt til hele landet via Nesbos salgsnetværk. Salgschef hos Nesbo Jakob Mosgaard forventer sig en del af produkterne fra HOAF:
- Med specielt gasbrænderne, der anvender indirekte flamme, er vi i stand til at tilbyde nye og spændende produkter til vores kunder. Maskinerne udmærker sig ved lavt støjniveau, mindre gasforbrug og et flot og funktionelt design. Vi glæder os til at præsentere dem for vores kunder.
HOAF er også kendt for at fremstille større anlæg til både landbruget og kommuner med flere. Disse anlæg vil blive tilbudt som hidtil men via et større antal forhandlere.
Ib Ibsen vil fortsat være tilknyttet firmaet en tid endnu, inden han overgår til tilværelsen som pensionist.