Lyt til artiklen:

- Jeg vil gerne vise faget frem

00:00
Hastighed: ???x
01:53

I slutningen af april er DBL tilbage med fire friske deltagere. Her kan du møde Rasmus Andersen Juul, der er den første i rækken.

Den 28. - 30. april løber Danmarksmesterskaberne i Skills af stablen i Høng og i den forbindelse blænder man samtidig op for DBL Entreprenør, hvor fire unge mekanikerlærlinge indenfor entreprenørmaskiner skal dyste om at blive Danmarks bedste.

Én af dem er Rasmus Andersen Juul fra JM Trykluft i Viby J. Han har valgt at stille op til konkurrencen for at udfordre sig selv og samtidig for at vise sit fag frem i håb om, at flere unge kan blive inspireret til at gå samme vej.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at han selv valgte at gå i lære som entreprenørmaskinmekaniker på grund af hans interesse for store maskiner. At han endte hos JM Trykluft, har han sine gode forbindelser at takke for. Rasmus' værkfører er nemlig en ven af familien, og det var derigennem, han fandt sig en læreplads hos udlejningsvirksomheden i det sydvestlige Aarhus.

rich-media-2
Rasmus Andersen Juul, JM Trykluft Viby J. Foto: Tim Søgaard.

Nu har han været der i tre år, og det fedeste ved stedet er forskelligheden i arbejdet, fortæller han.

- Fordi det er en udlejningsvirksomhed, beskæftiger jeg mig med alt fra valsetog til gravemaskiner og dumpere. Så på den måde kan man mange ting, siger Rasmus Andersen Juul

Den form for alsidighed og kendskab til mange forskellige entreprenørmaskiner, håber Rasmus, kan give ham en fordel til konkurrencen.

Deltagerne kender nemlig hverken maskinerne eller opgaverne på forhånd, så de skal anvende den viden, de har i forvejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til næste år er Rasmus udlært, og derefter er det usikkert, hvad han gerne vil bruge uddannelsen som entreprenørmaskinmekaniker til.

- Jeg vil nok gerne blive på gulvet i lidt tid. På lidt længere sigt vil jeg måske gerne læse videre til maskinmester eller blive værkfører.

Maskinteknik bringer et lille portræt af alle fire deltagere ved dette års DBL. Følg med i morgen, når vi bringer det næste portræt.