Lyt til artiklen:

Have-park-maskiner er ny satsning hos midtjysk maskinforretning

00:00
Hastighed: ???x
02:14

Hammerum Servicecenter er kendt for maskiner og redskaber til den økologiske planteavl, men nu satses der også på det professionelle have-park-segment.

Maskinforretningen Hammerum Servicecenter ved Herning har specialiseret sig i at være særligt stærk inden for flere nicher til landbruget, men har nu udvidet forretningen til også at omfatte det professionelle have-park-segment.

Indehaver Thomas Kjærsgaard begyndte at importere og forhandle landbrugsmaskiner for en halv snes år siden ved siden af sit landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men han havde allerede da en del erfaring med salg og service af mindre maskiner som plænetraktorer samt reservedele, som han havde arbejdet med ved siden af landbruget siden 1992.

Thomas Kjærsgaard betragter ikke længere sig selv som landmand for alvor. Han driver 95 hektar økologisk planteavl inklusive lidt forpagtning.

- Det er mest for stadig at have muld imellem fingrene, og det har også den fordel, at vi kan tale samme sprog som landmændene, siger Thomas Kjærsgaard.

Foruden Thomas Kjærsgaard består firmaet af sælger Henning Mølkjær og landbrugsmaskinmekaniker Thomas Søgaard.

rich-media-2
Hammerum Servicecenter er beliggende på Thomas Kjærsgaards ejendom ved Herning, hvor han også har økologisk planteavl. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Have-park

Seneste nye tiltag fra Hammerum Servicecenter er at gå ind i den professionelle del af have-park-segmentet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har overtaget service og salg af de danskproducerede Timan-redskabsbærere og det tilhørende store redskabsprogram i Midtjylland i samarbejde med en partner, der i forvejen driver en lokal have-park-forretning, fortæller Thomas Kjærsgaard.

rich-media-4
Hammerum Servicecenter har service og salg af de danskproducerede Timan-redskabsbærere og det tilhørende store redskabsprogram i Midtjylland i samarbejde med en partner. Foto: Rasmus Dalsgaard.

- Vi har hele programmet. Også selvkørende redskabsbærere på bælter, fortæller Henning Mølkjær.

Til det professionelle have-park-segmentet, som Timan-redskabsbærerne henvender sig til, passer Pittbull-forhandlingen af læssemaskiner ifølge Thomas Kjærsgaard og Henning Mølkjær også godt, og dertil kommer, at Hammerum Servicecenter nu også forhandler små gravemaskiner fra Hyundai.

rich-media-5
Landbrugsmaskinmekaniker Thomas Søgaard (tv) og sælger Henning Mølkjær ser stort potentiale i forhandlingen af Timan-redskabsbærere. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Service

De fleste serviceopgaver foretages hos kunderne med udgangspunkt i Hammerum Servicecenters veludrustede servicebil, der er indrettet som et mindre værksted med udstyr og værktøj, som gør det muligt for landbrugsmaskinmekaniker Thomas Søgaard at udføre de fleste serviceopgaver på stedet.

rich-media-6
Hammerum Servicecenters servicebil er reelt et rullende værksted, som gør det muligt at udføre næsten al service hos kunderne. Foto: Rasmus Dalsgaard.

Thomas Kjærsgaard fremhæver, at Thomas Søgaard har flair for elektronik, hvilket han mener er vigtigt, fordi det får stadigt større betydning i moderne maskiner og redskaber.