Lyt til artiklen:

Kompostblanding letter trykket fra haverne på Lighthouse

00:00
Hastighed: ???x
01:50

En kompostblanding, som oprindeligt er udvundet af blandt andet aarhusianernes eget haveaffald og parkaffald, er blevet grobund for beplantningen på Aarhus' nye vartegn Lighthouse.

Et samarbejde mellem Kredsløb (tidligere AffaldVarme Aarhus) og Danjord har udmøntet sig i en særlig kompostblanding til brug på områder, hvor vægtbelastningen skal være så lav som muligt. Det har man blandt andet benyttet sig af på tagterrasserne og områderne omkring Lighthouse i Aarhus. Helt konkret har Kredsløb leveret 1500 kubikmeter kompost af genbrugsmaterialer til byggeriet.

Her ønsker man nemlig så meget grønt som muligt - og jo lettere jorden er, desto mere kan der være af den. Kompostblandingen er fremstillet af have- og parkaffald fra genbrugsstationerne i Aarhus. De modtager årligt 45.000 ton have- og parkaffald, som derefter bliver lavet til kompost hos Energipark Lisbjerg og nu altså ender på eksempelvis Aarhus Lighthouse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos Kredsløb arbejder man løbende for at sikre de bedste betingelser for, at vi genbruger og genanvender mere, fortæller Lene Van der Raad, chef for genbrug og energi hos Kredsløb.

- Derfor er vi naturligvis glade for at opleve en stigende interesse og efterspørgsel blandt virksomhederne, der både kan se en god idé i at genanvende af hensyn til miljøet og en mulighed for at skabe et naturligt miljø, der også rummer en god historie med, hvor materialerne kommer fra, siger hun.

rich-media-2
Kompostblandingen er væsentligt lettere end almindelig jord. Foto: Kredsløb.

Kompostblandingen vejer omtrent 900 kilo pr. kubikmeter, hvilket er 500-600 kilo lettere end almindelig jord. Den er gennemanalyseret og indeholder ingen forurening eller lignende, lyder det fra Kredsløb.

De skriver ydermere, at kompostblandingen kan anvendes i plantekasser, kummer og lignende og passer til de fleste planter, som man planter den slags steder. De kan dog ikke garantere, at alle planter egner sig til jorden.