Lyt til artiklen:

Scorpion King løfter mere med mindre brændstofforbrug

00:00
Hastighed: ???x
02:33

Ponsse løfter med Scorpion King både tungere stammer på op til 65 centimeter samt komforten i kabinen.

Efter 1000 Scorpions har forladt samlehallerne hos svenske Ponsse er tiden kommet til at et nyt otte-hjulet agilt monster på 22 tons kan tage for sig af stammerne i de danske skove. Navnet er Scorpion King, og det er en maskine, der passer perfekt til brug i danske skove, lyder det fra Ponsses sælger i Danmark, Martin Kristiansen.

- Du sidder i førerhuset og kigger direkte ud på det, du arbejder med, og størrelsesmæssigt passer den til de sporlægninger, der er lavet i Danmark. Og vægten er temmelig optimal; den har et meget lavt marktryk, forklarer Martin Kristiansen på Scorpions Kings første arbejdsdag i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Forruden er lavet i ét stykke glas, så udsynet til arbejdsredskabet ikke generes. Foto: Jakob Tilma.

Scorpion King er kendt for at køre med et H7 aggregat som både kan bruges til tynding og til afdrift, og den håndterer let stammer på op til 65 centimeter i diameter på brysthøjde.

Stærk og miljøvenlig

Hydrauliksystemet er blevet optimeret, og det har betydet et væsentligt lavere brændstofforbrug på Mercedes Benz-motoren, der yder 286 hestekræfter, og også førerhuset har fået en stor overhaling.

- Førerhuset er blevet lavet om med et bedre udsyn, og bedre lyssammensætning, som er blevet sammensat i et lysstudie, så det fungerer optimalt, forklarer Martin Kristiansen.

rich-media-3
Active Crane-teknologien gør det lettere at styre den lange kran-arm på 11 meter. Foto: Jakob Tilma.

Endnu et nyt tiltag er Ponsses Active Crane, der bevirker, at føreren får hjælp af et automatisk kran-styresystem, der fastholder stammerne i den samme højde over jorden, når kranen henter stammer ind op til 11 meter fra maskinen. Og er der brug for at justere på grejet undervejs, så kan det gøres fra et nyt touch-screen baseret system.

rich-media-4
På en touch screen kan maskinføreren justere på Scorpion Kings funktioner. Foto: Jakob Tilma.

Mere power og bedre komfort

Når den 22 tons tunge Scorpion King løber henover skovbunden, foregår det på en tredelt ramme med to roterende led, der fordeler vægten optimalt på et kuperet underlag. Designet gør det både sikkert at trække tunge stammer til sig uden at Scorpionen mister balancen, og på samme tid giver førerhuset placeret på den smidige ramme en rolig maskinføring, selv ved kørsel på stejle stigninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
To roterende led sørger for maksimal komfort og greb i skovbunden. Foto: Jakob Tilma.

Fra Ponsses testpilot lød det, at Scorpion King kan gøre en middelmådig maskinfører rigtig god, fordi de mange tekniske løsninger både gør arbejdet i skoven lettere og mere komfortabelt.

Men selvom maskinføreren måske får det lettere i den svenske skovmaskine, så kan Scorpion King med sin nye kran løfte væsentligt tungere stammer end sin forgænger.

- Den gamle kran kunne løfte 250 kilo/Newton hvor den her løfter 265 kilo/newton, så det er en væsentlig opdatering på kranen, forklarer Martin Kristiansen.