Lyt til artiklen:

Nye Robomow-robotter til store plæner

00:00
Hastighed: ???x
03:13

Robomow præsenterer to nye RK-modeller med Dual-klippesystem.

I mere end 25 år har Robomow udviklet robotplæneklippere, og med udgangspunkt i de gode testresultater, som RK-modellerne har vundet på verdensplan i 2021 (Bl.a. "Bedst i test" fra det danske Forbrugerrådet TÆNK og det svenske Råd & Rön, samt Testvinder i danske AOD's test), får Robomow-familien nu selskab af to nye modeller: RK3000 Pro og RK4000 Pro.

Med de nye robotter har producenten lagt vægt på brugervenlighed, så eksempelvis opsætning, brug og vedligeholdelse foregår nemt og ubesværet. Pro-modellerne har yderligere fået optimeret klippefærdighederne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til større plæner

De nye modeller er særligt velegnede til plæner, der er større end 2.000 kvadratmeter.

rich-media-2
Robomow RK 3000 Pro. Pressefoto.

RK3000 Pro kan klare plæner med en størrelse på op til 3.000 kvadratmeter, og RK4000 Pro går op til 4.000 kvadratmeter.

RK3000 Pro er udstyret med et 7,65 Ah litium-ion batteri og har en maksimal driftstid på 90 minutter, og RK4000 Pro kommer med et 10,2 Ah litium-ion batteri og en maksimal driftstid på 120 minutter.

Begge modeller er udstyrede med kulfrie motorer og er dermed støjsvage (under 64 dB(A).

rich-media-3
Med Dual-klippesystemet er klippebredden oppe på 42 centimeter. Pressefoto.

Dual-klippesystem

Det nye Dual-klippesystem består af to side-by-side klippeblade med i alt otte forskudte knive. Herved fordobles klippebredden til 42 centimeter sammenlignet med tidligere RK-modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fjederophængte klippesystem har en variabel klippehøjde på 20-100 millimeter, og med de kraftige "All-terrain Wheels" klarer robotplæneklipperne skråninger på op til 45 procent.

Alle nye RK-modeller klipper automatisk ud over hjulbredden, og robotterne drejer jævnt og ubesværet, når kanten af plænen nås, hvilket sikrer pænt klippede kanter og giver en god finish.

Samtidigt sørger 360 graders sensoren for, at robotplæneklipperne registrerer forhindringer i alle retninger og behændigt undgår dem.

Via den 4,3 tommer store touch-skærmen LCD-farveskærm med touch guides brugeren trin-for-trin igennem første ibrugtagning.

Begyndende med grundlæggende indstillinger såsom tid og dato, hjælper funktionen også med at tilføje for eksempel underzoner, og til sidst testes kanttråden for at sikre korrekt placering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vedligeholdelsesarbejdet er desuden væsentligt reduceret på RK-modellerne, idet rengøring af klippesystem og hjul foregår automatisk.

rich-media-6
Robomow har lagt vægt på brugervenlighed, og indstillinger kan foretages via en LCD-farveskærm eller den medfølgende app. Pressefoto.

Udvidet garanti

De nye modeller kommer med producentens WarrantyExtensionPLUS-garanti, og garantiforlængelsen begynder, når producentens garanti udløber. Dermed udvides Robomows garantidækning fra tre til i alt fire år fra købsdatoen.

Robomows garanti dækker skader forårsaget af fejl i design og materialer samt arbejdsløn. Ud over garantibetingelserne dækker WarrantyExtensionPLUS yderligere risici såsom tyveri samt skader forårsaget grundet hærværk.

Den ekstra dækning i PLUS-garantien gælder fra registrering af robotten.

De nye RK-modeller er tilgængelige i løbet af foråret 2022.