Lyt til artiklen:

OKNygaard sætter turbo på biodiversiteten

00:00
Hastighed: ???x
02:41

Naturen og miljøet skal tænkes ind i anlæg såvel som drift, og nu er der blevet sat et helt konkret tal på ambitionen hos OKNygaard.

For adm. direktør i OKNygaard, Ole Kjærgaard, er natur- og klimaambitionerne et udtryk for den retning, som virksomheden er gået i de seneste år:

- Vi har i mange år arbejdet med at inkludere biodiversitet i vores forretning, men det er godt at få sat et konkret tal på. Vi har allerede masser af viden om, hvordan vi med den rette beplantning og anlæggelse af udearealer giver insekt- og planteliv bedre vilkår at trives på, udtaler Ole Kjærgaard, adm. direktør for OKNygaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som en del af idverde-gruppen arbejder OKNygaard efter en ny bæredygtighedsstrategi, og her er biodiversitet et vigtigt element i Danmark og det øvrige Europa. Strategien matcher samtidig OKNygaards vision om at være Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør.

Biodiversitet kommer i mange former

For at kortlægge arbejdet med at forbedre natur og biodiversitet har OKNygaard gennemført en optælling over antal kvadratmeter ny og biodivers natur, de har bidraget med via både drift- og anlægsarbejde. Resultatet lød på 32 hektar i 2020. Det skal nu fremadrettet stige 10 procent hvert år.

Nogle af de kvadratmeter går blandt andet til projekter med klimatilpasning og LAR, hvor både det æstetiske udtryk, biodiversitet og opretholdelsen af de vandtekniske egenskaber skal tænkes ind.

Det er for eksempel vigtigt, når biodiversitet og LAR skal spille sammen, at man kender sammenhængen mellem hvor meget og hvor længe der er vand tilgængeligt i anlægget. Det er afgørende for at sikre, at det passer til den biodiversitet, der skal understøttes i området.

Med OKNygaards nyeste koncept "Den Grønne Vandring" vejledes virksomheder, kommuner og boligforeninger i, hvordan man omlægger og drifter mere biodiverse udearealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det handler om at dele

For Ole Kjærgaard er arbejdet med biodiversitet også et spørgsmål om at dele viden og "så et frø" hos både kunder og i branchen om, hvorfor det er vigtigt at tænke grønt og "vildt".

- Hvis vi skal lykkes med at øge biodiversiteten og redde de mange plante- og dyrearter, som står til at forsvinde, kan vi ikke gøre det alene. Vi føler, at vi har et ansvar for at gøre opmærksom på problemstillingen og på mulige løsninger. Derfor sætter vi i OKNygaard vidensdeling og dialog højt på dagsordenen, både internt og eksternt, udtaler Ole Kjærgaard.

Vidensdelingen kører i flere spor. OKNygaard afholder interne workshops for medarbejdere om klima, LAR og biodiversitet og har ad flere omgange inviteret kunder, samarbejdspartnere og andre interesserede med.

Der afholdes også MasterClasses om bæredygtighed i anlægsbranchen.