Lyt til artiklen:

Special Maskiner klar med selvkørende armklippere

00:00
Hastighed: ???x
02:55

Importøren har fået de selvkørende redskaber fra italienske Energreen i sortimentet.

Med forhandlingen følger også en række specialredskaber til græs- og naturpleje og et unikt redskab til at slå græs omkring og under autoværn.

Der findes flere 5 modelserier i Energreens produktkatalog, men Special Maskiners ejer, Lennart Ahlefeldt-Laurvig er sikker på, at modellen Energreen ILF Alpha bliver de danske entreprenørers foretrukne maskine.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den er bygget op over en fast ramme, får kræfterne fra en 4-cylindret John Deere motor med 173 hk, har hydrostatisk transmission og er udstyret med Energreens unikke kabine, der kan drejes uden at maskinkroppen følger med. Det giver chaufføren et fantastisk overblik over opgaverne, samtidigt med at maskinens bagende ikke svinger ud. Ydermere kan chaufføren vælge at vende klippehovedet og arbejde både, når der køres fremad eller tilbage, for med kabinen drejet 90 grader er det i princippet ligegyldigt i hvilken retning, man kører.

rich-media-2
Når ILF Alpha drejer kabinen 90 grader er udsynet til kranarmen fantastisk. Pressefoto.

Fleksibilitet giver mange arbejdstimer og sund økonomiNår den erfarne maskinmand tror så meget på netop ILF Alpha, skyldes det dens utrolige fleksibilitet. Først og fremmest kan den udrustes med forskellige typer kranarme, alt efter hvilke arbejdsopgaver kunderne primært løser. Dernæst kan den udstyres med forskellige frontliftsophængte redskaber på 2.800 kg med PTO- eller hydraulisk drift op til 150 l ved 350 bar, og endelig lever den op til danske chaufførers høje krav til kabinekomfort.

- Jeg har fulgt med i Energreens udvikling gennem flere år, og med den nye Energreen ILF Alpha har den italienske producent virkelig ramt plet. Den kan løse mange klippe og knuseopgaver langs med landevejene og vil også være en fleksibel løsning til mange opgaver med naturpleje, så den vil få mange arbejdstimer og derfor blive en enhed med sund økonomi hos mange entreprenører, siger Lennart Ahlefeldt-Laurvig.

Genial løsning under autoværn

Et andet redskab, som maskinspecialisten har et godt øje til, er Energreens Raiber, der vel bedst kan beskrives som en avanceret "under-autoværns-klipper" og kantpæle klipper. Den findes i en model beregnet til PTO-drift og frontmontage på traktorer og i en anden model med hydraulisk drift. Redskabet kan arbejde på både højre og venstre side af køretøjet og består af en høj, buet ramme og 2 afskærmede, bevægelige klippeenheder, der bevæger sig ind mod hinanden. Den er utrolig effektiv til at slå græs under f.eks. autoværn, hvor den arbejder foran, under og bagved autoværnet.

rich-media-3
Energreen Raiber løser de "irriterende" klippeopgaver langs og under autoværn uden at chaufføren behøver forlade kabinen. Pressefoto.

Klipperhovederne bevæger sig automatisk rundt om stolperne, når de står i vejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den er meget effektiv, og i de fleste tilfælde kan opgaverne klares med én overkørsel. Raiber kan nemt løftes over f.eks. skilte, der står i vejen for fremadkørslen, ved at hæve den inderste del af buen op til lodret, så alt kan klares uden at chaufføren behøver forlade kabinen, siger han.