Lyt til artiklen:

Fuldelektrisk ukrudtsbekæmpelse

00:00
Hastighed: ???x
02:36

GMR maskiner får importen af finske Eco Weedkiller.

- Vi har længe set os om efter et anlæg, der kunne passe ind i vores serie af udstyr til ukrudtsbekæmpelse, der i forvejen består af ukrudtsbørster, gasbrændere og miljøriver, siger adm. direktør Niels Kirkegaard. og tilføjer, at der efterhånden findes en del forskellige anlæg på markedet til ukrudtsbekæmpelse med varmt vand.

- De fleste har dog en ikke helt så ren miljøprofil, da opvarmningen af vandet foregår via et dieselfyr og fremføringen af vandet som oftest ved hjælp af en pumpe, der drives af en benzinmotor, fortsætter han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Finske Stama Eco Weedkiller er gået en anden vej og har udviklet et anlæg, der både fungerer fuldt elektrisk og er uden støj fra pumpe og opvarmning. Anlægget er den eneste af sin art på markedet og forventningerne er store hos den jyske maskinproducent. Det bliver i Danmark markedsført under navnet Stama, der i forvejen er kendt for fuldelektriske køretøjer og løvsugere.

Helt fossilfri løsning

Princippet i maskinen er, at anlægget sættes til opladning i stikkontakten og at den isolerede tank sættes under let tryk, så vandet opnår en temperatur på ca. 106 grader. Isoleringen gør, at tanken let holder temperaturen på min. 100 grader en hel dag. Effektiv ukrudtsbehandling med varmt vand virker bedst, når temperaturen holdes på 98 grader eller derover.

- Man kan med andre ord sætte sin vandtank til opvarmning efter endt arbejdsdag og så er man klar, når man møder ind. Ladetiden er ca. 3,5 time fra koldt vand for en tankfuld og der kan derfor også fyldes og lades i løbet af dagen, hvis der er behov for det, forklarer Niels Kirkegaard.

Simpel opbygning

- Vi har lyttet os til i markedet, at mange af de gængse anlæg har en masse teknik, der forvirrer brugerne. Det har vi helt undgået med Stama Eco Weedkiller, der er særdeles enkelt opbygget, idet der hverken er pumpe, motor eller dieselfyr, siger han.

Anlægget passer perfekt på ladet af snart hvilket som helst køretøj, men salgschef Thorkild Vind forudser en stor efterspørgsel til kombination med STAMA-køretøjerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo en helt perfekt kombination til stort set lydløs og emissionsfri ukrudtsbehandling på steder som eksempelvis kirkegårde, campingpladser, boligforeninger, forlystelsesparker, virksomheder og diverse skoler og institutioner. Alle er steder, hvor man ønsker at larme mindst muligt og hvor elektrisk drift virkelig er stormet fremad. Forhandlerne har over en bred kam taget konceptet til sig og de vil alle stå klar med vejledning og demokørsler henover de næste måneder. Det bliver rigtigt spændende at se, hvorledes kunderne tager imod denne store nyhed, siger Thorkild Vind.