Lyt til artiklen:

Stenderup indgår ny forhandleraftale med JL maskinservice

00:00
Hastighed: ???x
01:19

Med den nye aftale er JL maskinservice ny Gehl forhandler.

Stenderup A/S udvider deres netværk og indgår ny forhandleraftale med JL maskinservice omkring Gehl minilæssere. Det skriver Stenderup i en pressemeddelelse.

JL maskinservice har base ved Brædstrup nær Horsens og servicerer flere forskellige produkter til den grønne branche samt entreprenørbranchen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Gehl egner sig særdeles godt til vores kunder fordi den er udstyret godt fra fabrikken, heriblandt 2-delt køler, kontinuerlig olieflow, samt håndgas, fortæller Jesper Lund, som er adm. direktør i virksomheden.

Hos Stenderup A/S er de rigtig glade for at udvide forhandlernetværket, hvor salgschef Henrik Lund udtaler:

- Vi er meget tilfredse med at byde JL maskinservice velkommen i vores Gehl forhandlernetværk. Deres erfaring indenfor salg og service af have park maskiner samt entreprenørmaskiner passer perfekt ind i vores portefølje af forhandlere.

Salget er allerede i gang: den første maskine er en Gehl RT165, som er slutsolgt til Svendgaards entreprenørforretning ApS i Brædstrup.

Gehl maskinerne er produceret i USA og har 100 procent differential spærre på begge aksler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stenderup A/S er Gehl-importør I Danmark og Norge.