I Risskov ved Aarhus arbejder Buus Anlægsgartner på færdiggørelsen af fire byggefelter for totalentreprenøren Raundahl & Moesby.

På Arresøvej i Risskov rejser en helt ny bydel sig i disse år. Flere forskellige totalentreprenører bygger eller har opført boligbyggerier på stedet, og således er Raundahl & Moesby p.t. i færd med sidste del af opførelsen af samlet mere end 400 boliger fordelt på fire byggefelter.

Som underentreprenør er Buus Anlægsgartner tilknyttet med udførelse af blandt andet belægning og beplantning på de fire felter. Der er tale om en større opgave, som tog sin begyndelse i efteråret og som afsluttes til oktober.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi laver mange forskellige typer belægning her, hvor vi både arbejder med beplantning og betonfliser i gårdrum og taghaver oven på p-huse. I de grønne områder etableres desuden nogle lege- og fitness-områder, fortæller projektleder Rasmus Fugl, Buus Anlægsgartner.

Skarpe grænseflader vigtige

Han tilføjer, at samarbejdet med totalentreprenøren er meget afgørende for processen, da anlægsgartneren kommer ind som en af de sidste aktører i byggeprocessen.

rich-media-2
Foto: Buus.

- Indimellem oplever vi at der skal arbejdes lidt med grundlaget, som vi overtager, og det løses hver gang på pragmatisk vis for at sikre fremgangen på pladsen med lavest mulig bøvlfaktor. Vi skal jo helst være helt enige om, hvad og hvornår vi overtager, siger projektlederen til Grøn Teknik.

I dette tilfælde på Arresøvej har Buus dog ingen større problemer haft.

- Det skyldes nok især, at vi kender Raundahl & Moesby rigtig godt fra tidligere projekter - vi lavede blandt andet en stor opgav for dem på Æbelø-projektet i Aarhus for et par år siden. Når vi kender hinanden godt, glider samarbejdet lettere, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sene ændringer

Som anlægsgartner er det vigtigt, at vi er fleksible. Nogle gange vælger bygherre sent i processen at lave tilkøb i form af blandt andet ekstra hegn eller beplantning.

- Eller også skal der etableres en billigere løsning i forhold til de oprindelige planer, fordi økonomien i projektet har ændret sig, og så er det os, det hurtigt skal omstille arbejdet. Men det klarer vi naturligvis også, fastslår Rasmus Fugl.

Buus Anlægsgartner har omkring 8 personer på projektet, som skal afleveres til efteråret.