Lindholdt Maskiner har udviklet helt nye modeller af deres klassiske Vitra multifunktionsmaskiner.

Siden årtusindeskiftet har man hos vestjyske Lindholdt Maskiner udviklet og bygget de populære Vitra redskabsbærere og tilhørende redskaber hjemme på fabrikken i Årre. Maskinerne er løbende undervejs blevet opgraderet og videreudviklet, men for nogle år siden besluttede indehaverne, at der skulle udvikleses en helt ny og moderne modelserie.

- Vi havde de første demomaskiner klar i slutningen af 2020 og startede produktionen op i december 2020. På grund af nedlukning er de nye Vitra C-modeller indtil videre kun blevet udstillet på Have og Landskab i august sidste år, hvor der var pæn interesse blandt kunderne. De første færdige maskiner leverede vi i starten af 2020 og siden da har produktionen kørt på maksimum, og kunderne er meget tilfredse, fortæller medindehaver Bjarke Lindholdt, Lindholdt Maskiner, til Grøn Teknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Komforten forbedret

Serien består af tre knækstyrede modeller fra 25 til 75 hk, hvor den største har en lastevne på 1.670 kg. Alle er udstyret med stage V-motorer og godkendt efter den ny EU-typegodkendelse.

- En af nyhederne er vores silent cabin hydrauliske kabineaffjedring, som løfter komforten uden at gå på kompromis med maskinens stabilitet. Samtidig er betjeningen gjort endnu simplere og intuitiv, så føreren kan fokusere på udsyn og arbejde, siger Bjarke Lindholdt.

Videreudviklet fejesugeanlæg

Virksomheden tilbyder en lang række redskaber til multifunktionsmaskinen, og det gælder blandt andet det effektive Vitra fejesugeanlæg. Det er blevet videreudviklet med en ny frontenhed med et effektivt 2-kost fejesystem og et bredt sugehoved.

rich-media-2
På det nye robuste fejesugeanlæg er fronten reduceret og gør dermed hele enheden mere kompakt.

- Fronten er reduceret med ca. 70 procent i længden og er dermed både mere kompakt og giver endnu bedre udsyn samt forbedret fremkommelighed og manøvredygtighed, siger han og tilføjer, at Lindholdt Maskiner p.t. arbejder med udviklingen af et dobbelt så stort fejesugeanlæg på 1,5 kubikmeter.

- Det vil åbne et helt nyt marked for os, så der ser vi naturligvis frem til, fortæller Bjarke Lindholdt til Grøn Teknik.