Lyt til artiklen:

Opsigtsvækkende fodgængerfelt i Aarhus skrottet efter knap fire måneder

00:00
Hastighed: ???x
01:43

Efter at have overvåget effekten af et nyt tredimensionelt fodgængerfelt i knap fire måneder, har Aarhus Kommune besluttet at fjerne det igen. Nu vil man afprøve en ny placering.

- Nu prøver vi 3D-felterne af i en periode og ser, om de kan få trafikanterne til at tage bedre hensyn, sagde daværende rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Bünyamin Simsek, da man anlagde tre nye fodgængerfelter i 3D i Mejlgade og Knudrisgade.

Projektet skulle løbe frem til maj 2024, men kommunen har overvåget fodgængerfeltet med et kamera, og konklusionen er nu efter knap fire måneder, at fodgængerfelterne ingen effekt har.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Århus Stiftstidende.

Fodgængerfelt vækker opsigt

Se også:

Fodgængerfelt vækker opsigt

- Vi ser ikke den store effekt, fortæller Trine Buus Karlsen, der er byrumschef i Aarhus Kommune til avisen.

Derfor har man valgt, at fodgængerfeltet igen skal fjernes.

Forklaringen på, hvorfor fodgængerfeltet ikke har haft den ønskede effekt, skal ifølge Rikke Smed Winding, der er projektleder, ingeniør og en del af den gruppe, der har stået for anlæggelsen af fodgængerfeltet, findes i blandt andet placeringen. Mejlgade er en cykelgade, og det skulle altså have indflydelse på effekten, fortæller hun til Århus Stiftstidende.

Vil afprøve det andetsteds

Men Aarhus Kommune har endnu ikke givet op på de tredimensionelle fodgængerfelter. Man har nemlig planer om at anlægge et nyt på en mere "passende" placering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fodgængerfeltet ved snævringen i Mejlgade vil vi fjerne indenfor en uge, og så vil vi anlægge et nyt felt ved Rosensgade i løbet af det første halvår af 2022, fortæller Trine Buus Karlsen.

Det er kommunens vurdering, at den placering måske passer bedre til konceptet, siger hun til Århus Stiftstidende.