Lyt til artiklen:

Doosan i nyt partnerskab med Tobroco-Giant

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Fremover vil udvalgte modeller af Tobroco-Giant hjullæssere udkomme i Doosans velkendte orange farve.

Doosan Infracore Europe har underskrevet en aftale med Holland-baserede Tobroco-Giant, der er kendt for sine kompakte hjullæssere. Aftalen går på, at udvalgte modeller af Tobroco-Giants kompakte hjullæssere fremstilles i Doosans orange farve og sælges under Doosan-navnet gennem Tobroco-Giants europæiske forhandlernetværk.

- Vi er glade for vores nye partnerskab med Tobroco-Giant. Doosan kigger konstant efter at forbedre og udvide produktportefølgen for at sikre at vores kunder de mest innovative og konkurrencedygtige løsninger til deres behov. Med Tobroco-Giant har vi nu en partner med mange års erfaring og en højtydende serie af kompakte hjullæssere, siger Chris Jeong, der er CEO hos Doosan Infracore Europe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Aftalen dækker fem modeller af de kompakte hjullæssere fra Tobroco-Giant. Pressefoto.

Hos Tobroco-Giant er man også godt tilfredse med det nye partnerskab.

- Dette nye partnerskab med Doosan Infracore Europe er den næste milepæl i udviklingen af vores virksomhed. Doosan er velkendt for deres innovative produkter og kundeservice, hvilket er et godt fit for Tobroco-Giant. Vi ser frem til at samarbejde med Doosan om at vækste markedet for kompakte hjullæssere.

Doosan vil introducere de første modeller, der skal forhandles gennem det nye netværk, i vægtkategorierne fra 3,5 tons til 5 tons i 2022. Partnerskabet dækker i alt fem modeller af de kompakte hjullæssere, som vil blive distribueret på tværs af hele Europa. Doosan udkommer med detaljer omkring tilbehør til maskinerne i serien i løbet af 2022.