På Amager Strandvej har enhedschef for kørsel og vintertjeneste i Københavns Kommune Torbjörn Haggquist udsigt over Øresund - og noget af et særsyn i hovedstaden. Her holder nemlig en hær af traktorer og afventer, om vinteren 2021-2022 bliver så hvid, så de 100 store traktorer i kommunens beredskab skal ud på kørebanerne.

- Lastbilerne bliver brugt, når der skal saltes, hvorimod de 100 store traktorer de kun bruges, når der skal ryddes sne; når der skal bruges plov, skær og lignende for at rydde sne, og det er private bønder fortrinsvis, som gør det, forklarer Torbjörn Haggquist, der siden 2010 har været ansvarlig for at trafikken fortsat kan køre, når frosten sætter ind eller sneen vælter ned.

Fra uge 42 holder traktorerne klar til at tage favntag med sneen. Foto: Jakob Tilma

Det er dog efterhånden meget sjældent, at de 100 traktorer, der er prioriteret til snerydning på a-kørebanerne, er på arbejde i byen. Sidste gang der var fuld gang i snerydningen i stor skala i København, var tilbage i 2013. Og ser man på DMI's statistikker, så er der ikke meget, der tyder på, at traktorerne kommer på overarbejde i byen de kommende år, medmindre det sker som led i en demonstration, som den der i 2020 samlede 400 traktorer på Langelinie.

Færre dage med snedække

Hvor der i perioden 1961 til 1990 i gennemsnit lå sne over mere end 50 procent af Danmark 33 dage om året, så var tallet i 2019 faldet til blot 3,6. Og sidste gang vinteren for alvor havde tag i Danmark var i vinteren 2012-2013 med 50,7 snedækkede dage.

De få dage med sne betyder, at beredskabet med et årligt budget på 45 millioner kroner for størstedelens vedkommende står stand-by indtil Torbjörn Haggquist sætter gang i den helt store sne-maskine fra basen på Amager Strandvej. For imens vintertjenesten har fire fuldtidsansatte, så trækkes der mandag i uge 42 gang i en noget større operation, når cirka 40 administrative medarbejdere, cirka 60 interne chauffører og 168 traktorer på kontrakt er klar til at rykke ud.

En John Deere 6215R er som regel den største traktor på de københavnske veje i vintermånederne. Foto: Jakob Tilma

- Vi har cirka 270 til 300 medarbejdere tilknyttet vintertjenesten samlet set, inklusive entreprenørerne, forklarer Torbjörn Haggquist om den mængde mandskab, der skal til for at holde over 7 mio. kvadratmeter veje, cykelstier og gangarealer fri for sne og is. Et areal, der er vokset med cirka 20 procent siden år 2000.

Lejet udstyr

Kommunen har ikke selv større traktorer i sin varetægt - de er alle lejet ind af underentreprenører, og det er kun cirka halvdelen af de mindre traktorer, der kører på cykelstierne, kommunen selv er herrer over.

Den totale maskinpark i Københavns vinterberedskab består af 100 store landbrugstraktorer, 10 4-akslede lastbiler, 32 mindre (32 KW) traktorer og 42 små (16 KW) traktorer. Kun ni af de 4-akslede lastbiler og 10 mindre traktorer stammer fra kommunens egen maskinpark oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen.

- De store traktorer, det er klassiske landbrugstraktorer, og de fleste af vores entreprenører er bønder, landbrugere eller lignende, hvor cykelsti-traktorerne, på 2-2,5 tons er den type man typisk ser hos anlægsentreprenører, anlægsgartnere og lignende. De helt små traktorer på gangarealerne, er dem man typisk ser i forbindelse med ejendomsadministration, forklarer Torbjörn Haggquist og uddyber, at det for 23 af traktorerne gælder, at de løser en opgave, hvor de skal køre hyppigere, så de bor på pladsen, mens de resterende - op til de 100 - de kommer hjemme fra egen bedrift, på egne hjul, når han kalder på dem.

Fuld udrykning

Selvom der findes både en kost og en skraber til alle traktorer hos Københavns Kommunes vintertjeneste, så er det mest almindelige, at der køres med kost. Og skal der skiftes til brug af plov på cykelstier eller gangarealer, så kan det ske i enden af saltlageret på pladsen, der kan rumme 1500 tons. De fleste opfyldninger med salt sker også på pladsen på Amager Strandvej, mens en CASE Puma med en højtipvogn efter sig er det decentrale saltlager, der køres ud på en stor parkeringsplads midt i København, hvorfra de små traktorer kommer til den og bliver fyldt op.

En CASE Puma med en højtipvogn agerer decentral saltlager. Foto: Jakob Tilma

Hvis traktorførerne ankommer spækket med moderne GPS-udstyr, der kan graduere gødning og køre millimeter præcist, så bliver de svært skuffede over udviklingsniveauet i storbyen. For her er hverken udstyret eller organiseringen endnu gearet til præcisionstildeling af salt fra traktorerne.

- I dag, når vi trykker på knappen, så kører vi ud og salter hele byen. Og vi har modstridende interesser i forhold til, når vi kalder 42 traktorer, 28 cykelstier, 10 lastbiler eller 100 traktorer, så er formen, metoden, ensartetheden meget vigtigt for at vi kan eksekvere effektivt og strømlinet, forklarer enhedschefen og uddyber:

- Det kræver en dramatisk ændring i hele det bagvedliggende set-up for at kunne lave dynamiske udkald. Der er pilotprojekter, og vi ser det blive testet i de mindre kommuner, men når der kommunikeres med 200 chauffører samtidig, gælder det om at holde kompleksiteten så lav som muligt, lyder det fra Torbjörn Haggquist, som fortæller, at langt de fleste kørsler foregår om aftenen og natten, og det gør, at der sjældent er problemer med pladsen til de store traktorer på vejene.

Kontrakter i udbud

Over de sidste 15 år er temperaturen i København steget med én grad, og snehændelserne bliver færre og mildere, så i Københavns Kommune rykkes en stadig større del af indsatsen imod den præventive saltning før rimudfældningen og før våde veje fryser til. Men det kan give udfordringer, når byen kan fryse til på halvanden time imens det tager seks timer for vinterpatruljen at gøre veje, cykelstier og gangarealer fuldt farbare igen.

Københavns Kommune har lige nu 168 kontrakter angående snerydning med 47 forskellige entreprenører, og devisen er, at én kontrakt dækker over at én mand kører med én traktor på én rute.

Den konstellation forventer Torbjörn Haggquist ikke der bliver rokket ved, når opgaven med at rydde sne forventes at blive udbudt på ny i forsommeren 2022. Her har man fra kommunens side endnu ikke har lagt sig fast på, om de nye kontrakter kommer til at gælde for en fire eller en seksårig periode.

De 42 små (16 KW) traktorer benytter primært kost og saltudlægger, men der er blade klar til alle, hvis sneen vælter ned. Foto: Jakob Tilma

De store traktorer, det er klassiske landbrugstraktorer, og de fleste af vores entreprenører er bønder, landbrugere eller lignende.

Torbjörn Haggquist, enhedschef for kørsel og vintertjeneste i Københavns Kommune