Lyt til artiklen:

Offensiv indkøbsstrategi gav pote for S.D. Kjærsgaard

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Indtjeningen hos Case-importøren er steget med en tredjedel gennem det seneste regnskabsår.

Bundlinjen voksede med mere end 4 millioner kroner - fra 11,5 millioner i fjor til 15,8 millioner kroner i seneste forskudte regnskabsår (1. oktober 2020 til 30. september 2021). Det viser det netop offentliggjorte regnskab fra S.D. Kjærsgaard A/S.

Fremgangen skal naturligvis ses i lyset af et generelt rigtig godt år for branchen, men alligevel er det et særdeles positivt regnskab, som blandt andet skyldes en offensiv indkøbsstrategi. Hos S.D. Kjærsgaard valgte man straks fra begyndelsen af corona-epidemien at satser på at fylde lagrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Selvom vi var lidt nervøse i starten, besluttede vi at købe offensivt ind. Og det viste sig siden hen at være det korrekte valg. Vi fik rigtig meget hjem, inden priserne begyndte at stige og der kom problemer med meget forsinkede leverancer, sagde Palle Kjærsgaard i efteråret til Maskinteknik.

Derfor har S.D. Kjærsgaard i de fleste tilfælde formået at levere de maskiner, kunderne ønskede - til tiden.

- Naturligvis har vi også haft problemer med at levere, men det har været i væsentlig mindre målestok, end flere af vores kollegaer i branchen, fastslår Palle Kjærsgaard og tilføjer, at virksomhedens lager er 40 procent større end sidste år.

Omsætning tæt på halv millard

Omsætningen på 430 millioner kroner er en markant stigning fra de 350 millioner kroner sidste år.

Alligevel forventer Palle Kjærsgaard, at der er realistiske muligheder for at passere den halve milliard kroner i indeværende regnskabsår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er allerede 2,5 måneder inde i regnskabsåret, og indtil videre er vi foran sidste år på samme tid. Desuden ligger der en solid ordrebog, så jeg er meget optimistisk, siger han til Maskinteknik og tilføjer, at det jo heller ikke gør noget, at man opsætter ambitiøse mål.