Danmarks Statistik har udgivet en statistik over den danske skovhugst for 2020. Den viser et fald i skovhugsten på omkring seks procent, hvilket svarer til cirka 235.000 kubikmeter. Det bringer den samlede skovhugst ned på små 3,6 millioner kubikmeter.

For energitræ og brænde, der anvendes på eksempelvis kraftvarmeværkerne, er der faktisk sket en lille stigning, og derfor kan det samlede fald i hugsten udelukkende tilskrives et fald i hugsten af gavntræ - særligt nåletræ - der blandt andet anvendes til produktion af bygningstømmer.

Grafik: Danmarks Statistik.

Men hvordan kan det være? Efterspørgslen på træ til eksempelvis byggeriet er rekordstor på bagkanten af coronakrisen. Årsagen skal måske findes syd for grænsen.

Barkbilleboom

Simon Auken Beck, der er konsulent ved Danske Træindustrier, fortæller, at en årsag til faldet kan være de store billeangreb, som man oplever i blandt andet Tyskland i øjeblikket.

Barkbillen har terroriseret store skovområder i især det centrale Europa, hvor døde træer står tilbage i hobetal. Derfor har man mange steder iværksat det, man kalder for saneringshugst. Man vælger simpelthen at fælde træer, der er i risiko, for at blive ramt af billeangreb - ofte inden det egentlig var meningen at fælde dem.

- Og det mætter simpelthen markedet med træ fra disse områder, forklarer Simon Auken Beck.

Han mener derfor ikke, at faldet i dansk skovhugst skyldes udpegningen af urørt skov. som man ellers kunne forestille sig.

Netop udpegningen af urørt skov vækker desuden bekymring i branchen i henhold til barkbilleangrebene i Tyskland. Hvis Danmark skulle blive ramt af et barkbilleangreb, vil udpegningen af urørt skov gøre det sværere at bekæmpe plagen, hvilket kan have enorme konsekvenser for de danske skove og træbranchen.

Statistikforvirring

I begyndelsen af november udkom en anden årlig opgørelse over den danske skovhugst. Danmarks Skovstatistik, der udarbejdes af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, viste modsat Danmarks Statistik en stigning i skovhugsten.

Begge statistikker er behæftet med usikkerheder, men de er også opgjort på vidt forskellige måder. Danmarks Statistik udarbejder sin statistik ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, mens Danmarks Skovstatistik er stikprøvebaseret.

Skovstatistikkens tal er baseret på målinger af prøveflader i felten, der medtager hele træets vedmasse. Derudover er Skovstatistikkens tal baseret på sammenligning af to på hinanden følgende målerotationer af fem års varighed. De dækker altså tilvækst og hugst målt over en femårs periode. Derfor viser tallene fra Danmarks Skovstatistik ikke på samme måde mindre årlige variationer i hugsten, som tallene fra Danmarks Statistik gør.