Lyt til artiklen:

Lang sagsbehandling efter tredobling af skovlovssager

00:00
Hastighed: ???x
01:35

Jyske skovejere oplever sagsbehandlingstider på mere end et år. Miljøstyrelsen lover ekstra ressourcer.

Især jyske skovejere skal væbne sig med tålmodighed i disse tider, hvis de har ansøgt dispensationer eller tilladelser efter Skovloven. Nogle må vente op til et år for at få deres sager behandlet. Det skriver Skovforeningen.

Miljøstyrelsen har i flere år oplevet en væsentlig stigning i antallet af ansøgninger efter Skovloven. I 2016 modtog styrelsen ca. 600 sager, og sidste år modtog styrelsen hele 1733 nye ansøgninger. Det skyldes blandt andet nogle af de store infrastrukturprojekter, der involverer skov. Men også skovejernes stigende ønsker om fx anlæg af friluftsfaciliteter giver flere ansøgninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men nu lover Miljøstyrelsen bedring på området. Styrelsen har besluttet, at der kan ansættes ekstra personale i begyndelsen af 2022. Det er forventningen, at sagsbehandlingstiden efter nogen tid derefter an nedbringes.

Miljøstyrelsen arbejder desuden med nye og bedre it-løsninger, som skal hjælpe med at nedbringe sagspuklen og på sigt gøre både ansøgning og sagsbehandlingen mere smidig.

Blandt andet arbejder Miljøstyrelsen på at forbedre ansøgningsblanketten, som skal guide skovejerne bedre og sikre, at ansøgninger er komplette og korrekt udfyldt når styrelsen modtager sagen. Samtidig arbejdes på en digital procesunderstøttelse af sagsbehandlingen og et fuldt digitalt ansøgningsmodul som vil kunne effektivisere styrelsens sagsbehandling.