Lyt til artiklen:

Et skridt nærmere naturnationalparker

00:00
Hastighed: ???x
01:29

Naturstyrelsen har netop holdt den sidste af i alt 21 naturvandringer i de områder, der kan blive til de næste naturnationalparker.

I uge 44, 45 og 46 var Naturstyrelsen vært for naturvandringer i de 21 områder, der er i spil til at blive til en af de op til 10 næste naturnationalparker. Det skriver Naturstyrelsen.

Mellem 2.500-3.000 deltagere gik med Naturstyrelsen ud i efterårsvejret for at se og høre mere om de mulige naturnationalparker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er utroligt glade for, at så mange har engageret sig i planerne om naturnationalparkerne. Især lokale borgere har deltaget og delt bekymringer og kommet med input. Vi lytter, og tager det hele med videre i processen, og så glæder vi os til udmeldingen om, hvilke områder vi skal arbejde videre med, siger vicedirektør i Naturstyrelsen, Signe Nepper Larsen.

På vandringerne fik de fremmødte mulighed for at komme med ud og se på det, det hele handler om, nemlig naturen. Ligesom der var mulighed for at stille spørgsmål til Naturstyrelsens fagfolk og komme med input, der bliver taget med i den videre proces.

Nu samles de indkomne synspunkter fra naturvandringerne, med input fra blandt andet den nationale videnskabelige arbejdsgruppe, den nationale arbejdsgruppe for interessenter og kommunerne.

Tilbagemeldingerne indgår herefter i beslutningsgrundlaget frem mod den endelige politiske beslutning om, hvilke op til 10 af de 21 mulige statsejede naturområder, der skal blive til naturnationalparker.