Lyt til artiklen:

Dansk NGO planter hurtigvoksende træer i Amazonas

00:00
Hastighed: ???x
03:24

Den danske NGO Growing Trees Network Foundation har plantet omkring 20.000 nye balsatræer i Amazonas i forbindelse med et genskovningsprojekt.

På et 10 hektar stort skovområde i Pastaza-provinsen i den ecuadorianske del af Amazonas kigger omtrent 20.000 nye træspirer nu frem fra regnskovens blottede muld.

Det sidste unge balsatræ i den første fase af genskovningsprojektet Wawazonia er netop sat i jorden. Det er skovrejsnings-NGO'en Growing Trees Network Foundation, der står bag projektet, og ifølge NGO'ens formand Lars Heiselberg Vang Jensen, kan det ikke gå hurtigt nok med at få dækket mere ryddet skovbund med hurtigvoksende træer.

- Miljøfolk har i årtier forgæves forsøgt at standse rydningen af klodens regnskove. Desværre viser alle undersøgelser, at verdenssamfundet har fejlet slemt med den mission, og vi har ikke tid til at vente længere. Derfor er vi nu gået i gang med at genrejse Amazonasskoven sammen med dens oprindelige beboere indianerne, siger han.

NGO'en har snart plantet tre millioner træer i Danmark og 60.000 træer i blandt andet Ghana, Kenya og Bolivia.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Skoven og dens beboere passer på hinanden

Pastaza-regionen er beboet af shuar-indianerne. De lever blandt andet af jagt, fiskeri og indsamling af forskellige frugter og insekter i skoven. For dem handler skovgenopretningen derfor om mere end miljøhensyn. Den er et nødvendigt grundlag for hele deres eksistens, og gennem generationer har shuar-indianernes traditionelle levevis givet dem en unik indsigt i bæredygtig skovdrift. Ikke mindst af den grund er det danske skovrejsningsprojekt baseret på lokale kræfter, fortæller Lars Heiselberg Vang Jensen.

- Det er shuar-indianerne i området, som har udpeget de mest kritiske arealer for os. Det er også dem, som har fremskaffet balsa-træspirerne og sat dem i jorden. Indtil træerne er stabile og levedygtige, vil de på traditionel vis holde insekter og andre dyr fra at ødelægge dem. I bytte for den hjælp får shuar-folket adgang til i et vist omfang at bruge skoven og dens biomasse på sigt til at sikre dets levevis, siger han.

CO2-sugere med varig effekt

At det netop er balsatræer, som den danske NGO har valgt at plante i det afskovede Amazonasområde, er ingen tilfældighed. Træet er en af Amazonas mest hårdføre, levedygtige og hurtigvoksende arter. Balsatræ optager CO2 to til tre gange hurtigere end danske træarter kan. Ved at plante netop denne art vil der inden for få år igen være trækroner over den hidtil blottede skovbund. Skovens dyr kan på ny sprede sig under trækronerne, jorderosion undgås, og der lagres samtidig store mængder CO2 i form af biomasse. En hektar balsa-skov med 1111 plantede balsatræer, binder 30-40 tons CO2 per hektar per år. Den nyplantede skov kan derfor blive et vigtigt redskab i kampen mod global opvarmning.

rich-media-1
Søren Hoff Brøndum står under et 6-7 måneders gammel balsatræ. Pressefoto.

- Der er en dobbelt gevinst i den her form for skovgenopretning. Vi får hurtigt modarbejdet tabet af regnskov, og vi får nedbragt kuldioxidmængden i atmosfæren. Shuar-folket bruger balsatræet til redskaber som for eksempel kanoer, og træet bruges desuden i vindmølleindustrien globalt. Så derfor vil det selv ved eventuel fældning på sigt stadig sikre en varig lagring af CO2 og erstatte andre CO2 tunge eller forurenende materialer, siger Lars Heiselberg Vang Jensen.