Aarhus får brug for mere energi i fremtiden.

Derfor skal der reserveres plads til eksempelvis transformerstationer eller batterier, når byen udvikles.

Det er også vigtigt, at bygherrer vælger de rette el-tavler og etablerer tomrør, så installation til eksempelvis flere el-ladestandere til det stigende antal elbiler kan ske problemfrit, i takt med at behovet opstår.

Magistraten har i dag behandlet Temaplan for omstilling til grøn energi. Den skal være med til at sikre, at behovet for energi til el og varme afklares tidligere i planprocessen.

- Vores behov for energi vil kun stige i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at vi planlægger efter det, når vi udvikler byen. Varme og strøm fra vedvarende energikilder er afgørende for, at vi når vores mål om CO2-neutralitet i 2030. Hvis vi allerede tidligt i lokalplanlægningen tager højde for fremtidens behov, kan vi undgå dyre dobbeltinvesteringer. Det gavner investorerne, og betyder i sidste ende lavere priser på strøm og varme for forbrugerne, siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.

Klar opfordring

Først fra 2023 bliver det et nationalt lovkrav, at der skal laves en såkaldt livscyklusanalyse ved byggeri over 1.000 m2 .

Det betyder, at bygherre skal overholde særlige krav til byggeriets CO2-belastning. Det omfatter blandt andet bygningens energiklasse og forbrug af energi.

Temaplanen lægger op til, at bygherrer skal redegøre for den forventede CO2-belastning fra energiforbruget og det fremtidige behov for energi til el og varme, når de byudvikler i Aarhus.

- En rettidig vurdering af energibehov og forsyning, samt behovet for for eksempel tekniske anlæg til energi, er en vigtig brik i den grønne omstilling. Det skal i første omgang ske på frivillig basis i et samarbejde mellem virksomheder, bygherrer, forsyningsselskaber og kommune, men vi har da en klar forventning om, at alle parter vil bidrage, siger Lars Høeberg, kommuneplanchef i Aarhus Kommune.