Lyt til artiklen:

Efter stoffer og kriminalitet: Det lysner for Charles

00:00
Hastighed: ???x
06:56

Charles Morais blev sendt væk fra sit urolige og kriminalitetsfyldte liv på Sjælland og havnede tilfældigvis i en tilværelse som entreprenørmekaniker i Nordjylland.

Det lå ikke ligefrem i kortene i årene efter, at Charles måtte droppe ud af 9. klasse. Kort før sin afgangseksamen. At han skulle sidde her i Nordjylland og i dag have udsigt til en entreprenørmekanikeruddannelse. For livet ramte Charles. Som det nogle gange gør på grusomste vis. Han mister sin far - og tilværelsen som 'soon-to-be-afgangselev' krakelerer.

- Jeg blev lidt ligeglad med det hele, fortæller nu 19-årige Charles Morais.

De efterfølgende år var præget af kriminalitet og stoffer. Der var fart på, som han beskriver det.

- Jeg havde ikke noget at tage mig til. Og så døde min far jo. Så der var ikke så meget ved livet. Men det har været en kæmpe øjenåbner for mig at komme her op. Jeg har lukket mange kapitler om alt muligt i min fortid, fortæller han med lettelse i stemmen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Turen går til Jylland

Et nyt kapitel begyndte, da han som 17-årig, i februar 2020, satte fødderne på nordjysk jord. Og sidste punktum blev sat i et af de lukkede kapitler den 25. juni 2021. Her fik Charles endelig bevis på sin 9. klasses afgangseksamen, så han kan blive optaget på TECHCOLLEGE. Og forfølge sin drøm om at blive entreprenørmekaniker hos Toyota Material Handling i Vestbjerg, Nordjylland.

rich-media-1
Charles Morais og Kristian Vestergaard Nielsen fra Toyota Material Handling i Vestbjerg. Pressefoto.

- Jeg har simpelthen kæmpet for at få det afgangsbevis. Efter jeg stoppede i 9. klasse, ærgrede jeg mig over, at jeg ikke bare gennemførte den. Jeg har ærgret mig i lang tid. Så, da det var overstået, var jeg simpelthen stolt af mig selv, fortæller han.

Værkstedsleder Kristian Vestergaard Nielsen beretter om, at en pavestolt Charles skrev til ham lige efter den beståede eksamen.

- Og jeg hejste flaget herude. Det har jeg faktisk aldrig gjort før, fortæller han.

- Og jeg fik sgu da også et kram, indskyder Charles.

- Ja, ja! For jeg holdt jo tale for ham og spurgte, om han kunne huske, hvad jeg sagde til ham, at der skulle ske, når han stod med beviset. Og det kunne han - at jeg havde lovet ham et kram. Så det fik han selvfølgelig, fortæller Kristian.

- Han krammer altså ikke hvem som helst, udbryder Charles.

Den forlængede familie

Engang var Charles ligeglad med det hele. I dag er han taknemmelig for det hele. Både over for Toyota og Kristian, som i første omgang gav ham en praktikplads og senere et deltidsjob. Hvordan dette blev muligt, kommer vi tilbage til. Men også over for lederne på Bostedet Viljen i Gandrup, som Charles blev beordret at flytte til. Af Slagelse Kommune på Sjælland. Bostedet støttede og troede på potentialet i ham. Og kiggede igennem hans kriminelle fortid.

- De har hjulpet mig igennem den svære tid, hvor jeg lige var flyttet herop. Og hjulpet mig ud af mit stofmisbrug, fortæller Charles.

Det tætte bånd til lederne fra Bostedet Viljen motiverer Charles til at gøre sit bedste. Han betragter dem som sin forlængede familie, som han dog har en større ansvarsfølelse overfor, end den han er født ind i.

- Jeg har lidt en idé om, at uanset hvad jeg gør, så støtter min familie mig. De skal jo holde af mig. Men her har jeg noget, jeg skal leve op til. Hvis jeg vendte dem ryggen, ville det være at pisse på dem, siger Charles Morais.

Mekanikerdrøm

Godt et år efter indledningen på Charles' nordjyske kapitel begynder han lidt ved en tilfældighed i praktik hos Toyota Material Handling. I Kristians varetægt.

- Charles er altid i godt humør. Han er en glad dreng. Og det smitter af på dem, der går hernede. De andre kan godt se, at han på bunden er en helt, ganske almindelig person. Vi skal bare lige skrælle lidt mere af bananen, og så har vi den rigtige Charles. Hvad han har været igennem, prøver vi at parkere. Og så kigger vi fremad, fortæller Kristian.

Toyota Material Handling havde indtil august Charles ansat på deltid. Nu er han begyndt på første grundforløb hos TECHCOLLEGE. Og når han er færdig med begge grundforløb, i sommeren 2022, venter en læreplads hos Kristian. Som entreprenørmekaniker.

- Men jeg måtte skære det ud i pap for den unge mand og sige, at førsteprioritet er skolen, og at vi får den her 9. klasses afgangseksamen. Det var han heldigvis med på.

- Ja, selvom jeg godt nok syntes, at det var lidt sjovere at rende rundt hernede og arbejde, siger Charles og tilføjer, at han i dag hellere vil arbejde på værkstedet en hel weekend end at gå i byen og drikke sig fuld.

Han føler sig knyttet til Nordjylland og værksteds-familien. Han drømmer endda om at få villa og viv i lokalområdet.

- Hvis alt flasker sig til om et år, står han med to gennemførte grundforløb. Som 19-årig. Det er jo kanon. Så er der pludselig lys for enden af tunnelen, siger Kristian.

Kristian stiller krav til Charles. Det motiverer den 19-årige eks-sjællænder. Faktisk betragter Charles sig selv som Kristians syvende søn. Vel at mærke har Kristian kun to biologiske børn. Men flere af dem han har haft under vingerne, betragter han som sin familie.

- Jeg har altid haft med unge mennesker at gøre. Ikke kun mine egne, men jeg har også været fodboldtræner. Man skal passe på med at sætte folk i bås. Det er ikke sikkert, man er så dygtig til at skrive og læse. Men alle er gode til et eller andet. Det har jeg været rimelig god til at spotte. Og den virksomhed jeg er ansat i, passer som fod i hose i at rumme sådan nogle mennesker, der måske ikke er som de fleste. Jeg spørger ofte mig selv om, hvor mange som Charles, der går derude. For der må gå meget guld tabt, siger Kristian.

Alle har det samme på tøjet

Charles belønner Kristians tillids med altid at komme til tiden. Faktisk en halv time før, han egentlig skal møde ind. Der går han og Kristian så - og gør klar til dagens dont.

- Det viser mig, at han er glad ved at komme her. At han vil det. Og det er jo helt klart noget, hans kollegaer også bemærker, fortæller Kristian.

Herude har alle Toyota på tøjet, som Kristian understreger. I de andres øjne er Charles mekaniker. Som sine kollegaer. En vellidt og respekteret ung mand. Og fortiden er parkeret, men ikke glemt.

- Jeg håber, at Charles vil tage ud og holde foredrag. På sådan nogle steder som Bostedet Viljen, og hvor der ellers er nogle unge mennesker. Det ved jeg, at han vil være rigtig god til, opfordrer Kristian, og Charles følger op:

- Ja, jeg har faktisk snakket med lederne fra Bostedet Viljen om, at når jeg er færdig med uddannelsen, skal jeg tage rundt og fortælle om, hvad der skal til. Hvordan jeg er gået fra at være helt nede i det sorte hul til at kravle op ad kanten. Det var godt nok et dybt hul. Og jeg er da ved at være oppe. Men jeg er først helt oppe af hullet, når jeg har uddannelsen, siger Charles.

Og Kristian fortsætter:

- Der ligger rigtig mange muligheder i de unge mennesker. For det er svært at finde lærlinge til 'de sorte fag'. Jeg får ikke ret mange ansøgninger til lærepladser. Og jeg vil rigtig gerne have lærlinge. Der er mangel på dem. At man ikke har været så god i skolen betyder ikke, at man ikke kan gennemføre en håndværksmæssig uddannelse. Så jeg håber, at andre kan identificere sig med Charles, siger han.