Lyt til artiklen:

Maskiner under Broen vender tilbage til august

00:00
Hastighed: ???x
01:06

Efter ufrivillig corona-pause i 2020 er den grønne maskinmesse tilbage næste år.

Nu er det ifølge Maskinleverandørerne Park, Vej & Anlæg helt sikkert, at messen for de primært mindre maskiner - Maskiner under Broen - vender tilbage i 2022. Datoerne er netop blevet offentliggjort, så hvis du vil sparke dæk med resten af branchen, skal du sætte kryds i kalenderen ved den 24. og 25. august 2022.

Messen så dagens lys i 2016 og blev gentaget i 2018, så efter sidste års aflysning er det dermed tredje gang, Maskinleverandørerne arrangerer eventet tæt ved den nye Lillebæltsbro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Messen er målrettet maskiner og udstyr til anlæg, pleje og vedligehold af områder som park og vej - altså både på belægninger, grønne områder og i jorden.

Maskiner under Broen er også en industrimesse i den forstand, at en del udstillere viser værktøj, reservedele og værkstedsudstyr, der relaterer sig til salg og service af kompakte maskiner.

Standsalget til Maskiner under Broen går i gang 1. november.