VIDEO: Golfspecialisten har tilføjet de japanske kompakttraktorer til sortimentet.

Reesink Turfcare har indgået samarbejde med Nellemann Machinery for at opnå det perfekte match mellem kompakttraktorer og udstyr til golfklubberne.

- Vi er utrolig glade for at kunne tilbyde Kubota's kompakttraktorer til de danske golfbaner, da traktorerne passer perfekt til vores kunder og matcher vores eksisterende produkter. Yderligere fordi Kubota som brand, passer perfekt ind i vores ideologi om at sætte kvalitet og kundetilfredshed i højsædet, siger Carsten Brandt, CEO ved Reesink Turfcare DK A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kubota stammer fra Japan og historien går helt tilbage til 1890. Kubota er førende indenfor kompakttraktorer på det globale marked. Hvilket er tilsvarende resten af Reesink Turfcare's produktportefølje, der også omfatter brands som Toro, SISIS, Foley Company, Air2G2, Gandy, Nordic Plow og GreenTek.

- Igennem de sidste mange år har vi opbygget viden, erfaring og kompetencer gennem et tæt samarbejde med producenter verden over og greenkeeperne ude på de danske golfbaner. Det er tydeligt, at enhver golfbane har brug for det perfekte samspil mellem maskine og udstyr - og præcis denne balance får du med den nye Kubota L2-622 kompakttraktor og fx Toro's ProCore 864 eller ProCore 1298 prikkemaskine, forklarer Carsten Brandt.

Den nye L2-622 fra Kubota kombinerer funktioner med komfort og effektivitet og er ifølge importøren den ideelle maskine til krævende fagfolk. Tilføjer man Toro's ProCore 864 eller den større 1298, kan man lufte sin fairway på rekordtid. Med en arbejdsbredde på 162,6 cm eller 249 cm - samt evnen til at lufte selv når maskinen er løftet fra standardpositionen - kan opgaven løses hurtigere end nogensinde før.

rich-media-3
Tilføjer man Toro's ProCore 864 kan man lufte sin fairway på rekordtid. Pressefoto.

Men det er ikke blot luftning med alle Toro's ProCore maskiner der er et perfekt match til Kubota L2-622. Greenkeeperen kan fx også udstyrer traktoren med Toro's Groundsmaster 1200 og klippe 4 hektar græs på en time.

Er opgaven at topdresse, kan greenkeeperen også kombinere Kubota kompakttraktorerne med topdressere fra Toro, fx MH-400 eller ProPass-200. Toro udstyret påsættes let og enkelt på traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er mange flere muligheder for at kombinere Kubota traktorer med udstyr fra Reesink.