Lyt til artiklen:

Mand død efter grim arbejdsulykke

00:00
Hastighed: ???x
00:50

En 42-årig mand har mistet livet i en arbejdsulykke, efter han fik fastklemt hovedet mellem en maskine og en påhængsvogn tirsdag morgen.

En alvorlig arbejdsulykke fandt sted tirsdag morgen hos A/S Boligbeton i Løsning ved Hedensted. Den 42-årige er efterfølgende afgået ved døden, skriver TV Syd.

Den 42-årige kom alvorligt til skade, efter han fik hovedet i klemme mellem "en maskine med cement" og en påhængsvogn. Politiet modtog anmeldelsen klokken 4.30 tirsdag morgen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Manden, der er fra lokalområdet, blev bragt til Skejby Sygehus, hvor han blev meldt i livsfare. Tirsdag eftermiddag modtog Sydøstjyllands Politi meldingen fra sygehuset om dødsfaldet.

Mandens familie er underrettet.

Arbejdstilsynet undersøger omstændighederne omkring arbejdsulykken.