Lyt til artiklen:

Solcelledreven ladestation til robotplæneklipper

00:00
Hastighed: ???x
00:56

På Have & Landskab har Vermeer præsenteret en ny ladestation til robotplæneklippere. Strømmen kommer fra solceller, og derfor muliggør den opladning på steder, hvor der ikke ellers er en strømforsyning.

Der er ny teknologi fra Vermeer Danmark. På dette års Have & Landskab har virksomheden præsenteret en ny ladestation til robotplæneklippere, hvor strømmen produceres med et tilhørende solcellepanel.

Ladestationen kan ikke lade en robotplæneklipper ligeså hurtigt som en almindelig ladestation, men det panel, man ser på billedet ovenfor er nok til at holde en klipper kørende så længe, at den kan holde et område på 1000 kvadratmeter. Derudover kan panelerne fås i forskellige størrelser og flere kan kobles sammen, så man opnår en højere strømproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ladestationen er særligt velegnet til steder, hvor der ikke lige er en strømforsyning i nærheden. Det kunne eksempelvis være boligforeninger, boldbaner eller kirkegårde.