Lyt til artiklen:

Fejemaskinerne er blevet grønnere

00:00
Hastighed: ???x
02:37

Bucher Municipal sætter nye standarder for branchen.

Som flere danske virksomheder intensiverer Bucher Municipal indsatsen mod mere samvittighedsfulde produkter og løsninger. Samfundet vil fortsat have et stort forbrug og stigende behov, men det skal takles anderledes end tidligere, hvis klimaudviklingen skal vendes. Derfor har Bucher Municipal sat hårdt ind på udviklingsområdet, og kan nu præsentere en af branchens bredeste og mest højteknologiske produktporteføljer - første gang er på Have & Landskab 2021 i Slagelse.

De sidste par år, er der virkelig sket en positiv udvikling inden for fejemaskiner ...

Henrik Doolewerdt, Bucher Municipal

- Vi har længe set frem mod udstillingen i Slagelse, særligt fordi vores kunder og partnerskaber er noget vi sætter stor pris på. Vi kan nu, efter en lang nedlukning, igen hilse på vores gode kunder og kollegaer i branchen, og vise dem den store udvikling vi har gennemgået siden rebrandingen i 2020 - bl.a. er teknologi og elektrificering områder, hvor vi nu virkelig kan gøre en forskel for vores kunder, fortæller Jacob Grindsted, Head of Sales hos Bucher Municipal A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Håndteringen af de højteknologiske køretøjer fra Bucher Municipal kræver de rette kompetencer, og til det er Henrik Doolewerdt, ansvarlig for salg af fejemaskiner i Danmark, sat i spidsen. Han har i flere år været en fast del af teamet hos Bucher Municipal, og med en lang erfaring inden for fejemaskiner og udstyr fra forrige ansættelser, er han en uundværlig del af holdet.

- De sidste par år, er der virkelig sket en positiv udvikling inden for fejemaskiner - særligt kvalitet, sikkerhed og bæredygtighed er forretningsområder, hvor vi for alvor skiller os ud. Med de produkter vi tilbyder i dag, kan vi imødekomme krav fra både private entreprenører, boligselskaber, kommuner og lufthavne, og harBucher Municipal A/S tilhørende landsdækkende servicecentre, siger Henrik Doolewerdt.

Porteføljen omfatter i dag både kompakte fejemaskiner samt de større lastbilmonterede specialfejemaskiner. Flere af de kompakte køretøjer er fuldelektriske og med knækstyring, og har et støjniveau på kun 92 dB, og kan dermed arbejde både nat og dag i byområderne.

De lastbilmonterede specialfejemaskiner kan derimod varetage udfordrende opgaver i boligkvarterer, på lande- og motorveje og i lufthavne, med en overbevisende effektivitet og god brændstoføkonomi, og enkelte som fuldelektriske versioner.

I dag tilbyder Bucher Municipal en bred variation af slamsugere, specialfejebiler til et hav af applikationer samt fuldelektriske kompakte fejebiler. Fælles for virksomheden og produkterne er, at ambitionerne er høje, og takket være rebrandingen i 2020 er der flere ressourcer og mere knowhow, til gavn for kunderne.