Lyt til artiklen:

Skovforsker: Brug dog EU-træerne

00:00
Hastighed: ???x
09:04

Skovstrategi med ekstra 3 milliarder træer i 2030.

Europas skove udvides med mindst tre milliarder træer inden 2030 som led i EU's klimamål, hvis medlemslandene ellers følger EU-kommissionens skovstrategi. Det svarer til 6,7 træ per indbygger.

Der er ikke tale om antal såede frø, men om 3 milliarder udviklede træer. Det begreb er imidlertid ret upræcist, for antallet afhænger af flere faktorer. Det vender vi tilbage til om et par afsnit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-kommissionens skovstrategi blev præsenteret fredag 16. juli som en efternøler to dage efter fremlæggelsen af "Fit for 55". Den er affødt af, at EU's klimamål er forhøjet fra 40 til 55 % CO2-reduktion i 2030 i forhold til 1990.

De konkrete lovinitiativer i skovstrategien fremlægges til oktober, oplyser miljøkommissær Virginijus Sinkevicius. Dette omfatter et initiativ vedrørende skovrydning bl.a. i Amazonas.

Landbrugskommissær Janusz Wojciechowski forsikrer, at strategien tilskynder til øgede investeringer i skovbruget og fremmer træ som substitut for fossilbaserede produkter i bygge- og anlægsbranchen.

Ifølge EU's kaskadeprincip i handlingsplanen for cirkulær økonomi står omdannelse af træ til produkter øverst, mens bioenergi og deponering er lavest i hierarkiet. Samtidig understreges i den fremlagte skovstrategi, at træer skal have lov at gro og modnes.

Skovrejsnings klimaeffekt stiger langsomt

Klimaeffekten af den europæiske skovrejsning vil først gøre sig gældende hen mod 2050. Det viser et to år gammelt studie om kulstofbinding ved skovrejsning fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, der hører under Københavns Universitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kulstofbindingen varierer kraftigt alt efter jordbund, vejrklima, træsort og alder. Ved etableringen kan man risikere at skulle nøjes med 1 ton CO2 per hektar om året, mens bindingen i skoven på de bedste vækstlokaliteter for bedst egnede træarter kan komme op på 42 ton/ha i de bedste vækstår.

Over 100 år, der for nogle træarter repræsenterer tiden til hugstmodenhed, varierer effekten fra under 5 til 21 t CO2/ha/år.

I de første 10 år efter skovrejsning bindes der blot ca. 2 ton CO2/ha/år på de ringere jorder, når der plantes skov med eg eller andre langsomt voksende træarter, og når arealerne overlades til naturlig tilgroning.

På gode jorder kan der i de 10 første år bindes 11 t CO2/ha/år, når der plantes hurtigt voksende løvtræer, og 17 t CO2/ha/år når der plantes hurtigt voksende nåletræer.

Regn med CO2-effekt per areal og ikke for det enkelte træ

Der plantes langt flere træer end man skal bruge, og hertillands er tallet større end beskrevet i EU-strategien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man planter typisk godt 3000 nåletræer og 4500-5000 løvtræer per hektar, oplyser seniorforsker Thomas Nord-Larsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, som er blandt de fire forfattere til studiet fra 2019. Ved hugstalderen er der 100-300 stammer tilbage.

Ved hugstalderen er der 100-300 stammer tilbage afhængig af træsort og dyrkningsmetode. Den simple årsag er, at gamle og store træer fylder mere end de små og nyplantede.

EU-kommissionen angiver et træs CO2-optag til 22 kg om året. Det svarer til en 30 år gammel dansk rødgran på en god vækstlokalitet, som kan forventes fældet ved 60 års alderen.

Dette tal besvarer ikke, hvor alle de udgåede og udtyndede træer befinder sig i CO2-regnskabet. For Thomas Nord-Larsen er dette mål (de 22 kg) uden mening, fordi variabiliteten mellem træsorter og dyrkningsforhold samt skovforvaltning er alt for stor til at give et sådant generelt tal mening.

En kubikmeter rødgran indeholder ca. 370 kg tør biomasse samt kulstof svarende til 678 kg CO2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skovens klimaeffekt afhænger af nyttiggørelse

I Danmark er fremme af biodiversitet blevet kædet sammen med udlæg af urørt skov. Imidlertid indtræder der i urørt skov på et tidspunkt en ligevægt mellem udledning af CO2 fra døde og rådnende træer og optaget gennem fotosyntesen, påpeger Thomas Nord-Larsen.

Skoven virker herefter alene som en CO2-bank, der i sig selv ikke bidrager til at mindske klimaforandringer. Tværtom frigives kuldioxiden tilbage til atmosfæren ved naturkatastrofer eller genoptagelse af hugst.

Den vedvarende klimafordel ved skov er løbende anvendelse af træ som erstatning for fossiltunge produkter såsom cement, mursten, teglsten, stål og mineraluld. Det fordrer kvalitetstømmer og hugst af træer, der erstattes af nye træer, mens de gamle træer stadig binder CO2 i træprodukterne.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning kommer frem til, at 1 ton kulstof i træprodukter (her ses bort fra biomasse til energi) fortrænger 1-3 ton fossilt kulstof med en medianværdi på 2,1.

Brug EU-træer til produktion

- Skov er både den dybe, stille ro på skovturen og en levende produktion af materialer til den grønne omstilling, siger Thomas Nord-Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Biodiversiteten er størst i de skovegne, hvor der altid har været skov. Få dog proppet træer i jorden, der kan producere noget, og koncentrer indsatsen for biodiversitet i gamle skovegne, fortsætter han om EU-strategien.

- Biodiversiteten er typisk størst i skove, hvor der altid har været skov. Det kunne derfor være en fornuftig strategi at koncentrere indsatsen for biodiversitet i gamle skovegne og bruge de nye skove, hvor biodiversiteten alligevel typisk er lav, til produktion af træ - råmaterialet til den grønne omstilling.

Desuden vil han gerne se, hvad statens skovstrategi fra 2005 om naturnære principper giver af ekstra biomangfoldighed.

Endelig foreslår han en lille ændring med stor konsekvens i EU-strategien. Kommissionen lægger op til, at træer ikke må fældes de første mange år.

- Det bør være skoven, som ikke må fældes, men brug dog de træer. Klimaregnskabet gavnes faktisk ved at udtynde de nye skove og bruge træet. Den grønne omstilling er den eneste vej, hvor vi kan gøre noget ved, at vi udleder for meget drivhusgas, nemlig ved at gå væk fra de fossile kilder og og hen imod f.eks. træ til materialer og energi, slutter Thomas Nord-Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-træer fylder næsten to gange Danmark

EU-kommissionens tre milliarder nye træer svarer arealmæssigt til 85.000 kvadratkilometer (8.500.000 ha), når man regner med 400 fuldvoksne træer per hektar som i et eksempel om skovdyrkning fra "Skoven i skolen".

EU-kommissionen presser dog flere træer sammen og regner med 1000-1500 træer per hektar, hvilket fylder til 2-3 millioner ha eller omkring 25.000 kvadratkilometer.

Over 10 år svarer det til 2 % af de 10 millioner ha skov, der går tabt i verden hvert år bl.a. også på grund af EU's forbrug og produktionsmønstre, skriver kommissionen. Med andre ord lapper de tre milliarder træer på 20 procent af skovrydningen i et enkelt år og intet de næstfølgende.

Kommissionen vurderer, at det potentielle areal til ny skov udgør 77 mio. ha ved gendannelse af økosystemer.

Yderligere knap 5 mio. ha kan komme fra landbrugsjord, der opgives.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Omkostningerne er overskuelige, og otte lande - heriblandt Danmark - har allerede træplantningsprogrammer, anfører kommissionen. Det er uklart, om disse programmer kan tælle med, når strategien taler om additionalitet.

Den laveste pris er 1.773 euro/ha i Bulgarien til 3.515 euro/ha i Østrig, altså fra 13.209 til 26.187 kr./ha. Danmark angives til 2.160 euro eller 19.445 kr. per hektar.

Imidlertid er det uklart, om de tre milliarder ekstra træer er førsteårstræer eller hugstmodne stammer eller midt imellem. Kommissionen går efter antal træer og ikke efter en specifik CO2-binding. Strategien indskrænker sig til at vurdere med bred margen, hvad man kan opnå CO2-mæssig per hektar.

Mangler stadig definition på gammel skov

EU-strategien kritiseres fra hver sin side for at tillade indfyring af biomasse i kraftvarmeproduktion og for at hæmme skovbruget.

Et kernepunkt bliver definitionen på primær og gammel skov, som givetvis vil udløse ekstra beskyttelse og tilhørende restriktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Miljøkommissær Virginijus Sinkevicius fremhæver, at eksperter fra Finland, Sverige, Østrig, Polen og andre deltager i arbejdsgruppen om definitioner bl.a. af "gammel skov", der skal være færdig inden årets slutning.

De mest berørte lande er Finland og Sverige. Til efteråret kan skovpolitik udløse den næste regeringskrise i Sverige, og spørgsmålet er netop balancen mellem rentabel skovdrift og natur.