Lading Maskinforretning har produceret det første anlæg med ukrudtsbekæmpelse til el-arbejdsbiler.

Lading Maskinforretning har netop færdiggjort deres første anlæg til kemikaliefri ukrudtsbekæmpelse med 100 procent varmt vand - som er beregnet til montering på en batteridrevet arbejdsbil. Dermed har især den kommunale ukrudtsbekæmpelse mulighed for at tage et stort grønt skridt.

- Der er stor fokus på ukrudtsbekæmpelse, fordi der er mange kommuner, hvor man politisk har vedtaget, at man ikke må bruge kemikalier, fortæller Mikkel Schlüter fra Lading Maskinforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er den udfordring, som mange står med. Og med hensyn til gasafbrænding, så er der så meget snak om CO2-udledning, så det tit ender med, at man ikke må bruge hverken gas eller kemikalier, siger han og tilføjer:

- Og så har man jo stort set kun hakkejernet tilbage.

rich-media-2
No-Weed teknik med betjeningspanel, slangerulle, lanse, dyser og Hondamotor med mere. Pressefoto.

Bredde på 1,2 meter

Men hakkejernet kan erstattes af noget bedre og meget mere effektivt. Lading Maskinforretning har nu produceret et anlæg, der ved hjælp af varmt vand kan bekæmpe udkrudt. Det er der i og for sig ikke noget nyt i, men til gengæld kan det nye anlæg bekæmpe ukrudt i en bredde på op til 1,2 meter.

- Det, der har været udfordringen, er at få lavet et anlæg, der kan levere vand nok til, at du kan få noget bredde på, så du får noget kapacitet. Det er ikke et problem at lave en løsning, hvor du går og renser 10 centimeter ad gangen, siger Mikkel Schlüter:

- Men nu har vi lavet et anlæg, der kan levere varmt vand nok til, at vi kan lave kundespecifikke løsninger, uanset om det er en halv meter, en meter eller 1,20 meter. Det betyder, at vi kan behandle stier og fortove ad én omgang, fortæller han tilfreds.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Anlægget kan leveres med frontmonteret spredebom på 120 centimeter i tre sektioner. Pressefoto.

Endnu grønnere

Ikke nok med, at det nye anlæg har effektiviseret arbejdsgangen i ukrudtsbekæmpelsen, men Lading Maskinforretning har taget det grønne tiltag et skridt videre og har etableret et samarbejde med firmaet Nomaco, som har forhandlingen af de batteridrevne el-arbejdsbiler Melex.

- Vi har bygget anlægget og får det produceret, og det bliver så lagt ud til Nomaco. De tager det med deres el-arbejdsbiler med rundt til forhandlerne, siger Mikkel Schlüter.

Nemt at på- og afmontere

Selve anlægget er bygget op på en bundramme, så det er nemt at af - og påmontere. Det består blandt andet af 25 meter slangerulle med automatisk oprulning, og vandforbruget er 11 til 16 liter per minut.

Tankkapaciteten er fra 300 til 600 liter, men kan justeres efter ønske. Anlægget leveres med to lanser, et styk NO-Weed lanse til ukrudtsbekæmpelse og en arbejdslanse for højtryk og algebekæmpelse, samt fire dyser til højtryk og algebekæmpelse.

Endelig er der selvfølgelig mulighed for montering af "frontmonteret spredebom" på 120 centimeter i tre sektioner.