Maskiner A/S har lavet aftale med det nordsjællandske firma Mogens Petersen A/S om salg af Yanmar-maskiner.

Aftalen skal være med til at opnå Maskiner A/S' ambition om at erobre større markedsandele på Sjælland.

Finn Pallesen har i et års tid solgt maskiner for maskinforretnings base i Slagelse. Men selvom han gerne tager turen til det nordsjællandske, kan afstanden være en udfordring for kunderne. Derfor har Maskiner A/S lavet forhandleraftale med Mogens Petersen A/S, der har hjemme lidt vest for Hillerød.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Firmaet blev stiftet i 1995, og Mogens Petersen ham selv står fortsat i spidsen. Foruden ham selv består firmaet af hustruen i administrationen og fire ansatte på værkstedet.

rich-media-2
De første maskiner er solgt, og Mogens Petersen har også maskiner klar på lager.

Giver variation på værkstedet

Firmaet har hovedsageligt beskæftiget sig med reparationer af landbrugs- og entreprenørmaskiner. Mogens Petersen har dog tidligere solgt lidt Schaeff-maskiner og andet, så selve salgsdelen er ikke ny for ham.

- Vi er sikre på, at det er den helt rigtige beslutning, at få Mogens ind som forhandler for os i Nordsjælland, ligesom vi har forhandlere i det nord- og nord/vest jyske. Han har servicefolkene tæt på kunderne, han har et helt andet fodfæste her i Nordsjælland, end vi selv har, og han har et godt ry i branchen. Ham er vi glade for at få med på holdet, siger Finn Pallesen.

Mogens Petersen har tiltro til kvaliteterne på det nye mærke. Da han også selv kan komme til at skrue i maskinerne, har han ikke lyst til at sælge hvad som helst.

De fire folk på værkstedet for også mulighed for at skrue på de nye maskiner, og det kan give lidt variation i hverdagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes, de skal have lov til også at klargøre og servicere nye maskiner, i stedet for at de altid skal skrue i gamle maskiner. Det gør ikke noget, at der også er lidt forskellige opgaver med både nye og brugte maskiner, siger Mogens Petersen.