Danmarks skovareal er i dag på cirka 625.000 hektar. I skovprogrammet fra 2018 lægges der op til et mål på cirka en million hektar.

De sidste tre år har der ikke været nogen tilvækst i skovarealet. Begrundelsen for øgningen af skovarealet har været mangesidig, men øgning af den indenlandske træproduktion har været et væsentligt element i den førte politik blandt andet på grund af lav selvforsyningsgrad med træ.

- Stop den planlagte udlægning af urørt skov og forherligelsen af skovgræsning generelt. Brug i stedet pengene på skovrejsning og naturgenopretning, så vi målrettet får fokuseret på de områder i naturen, hvor der trænger til en hjælpende hånd. Dette kan gøres flersidigt med tanke på alle facetter af naturen og skovbruget. Vi har kunnet gøre det før. Det kan vi igen. Skovbrugserhvervet vil gerne være medspillere, men vi skal have de rigtige bolde i luften, siger Niels Juhl Bundgaard Jensen, der er pensioneret statsskovrider, tidligere ansvarlig for planlægning af statsskovene og censor ved Københavns universitet, Ph. D.

Statsskovrideren lægger følgende fakta som begrundelse for sine udtalelser:

Biodiversitet

Begrundelsen for udlæg af urørt skov er at styrke biodiversiteten i Danmark. Denne begrundelse bygger på, at udviklingen i biodiversitet generelt i Danmark går den gale vej. Denne udvikling vil man forsøge at stoppe ved at ofre produktionen i skovene især statsskovene. Men dette tiltag vil næppe have nogen synderlig indflydelse på biodiversiteten, idet truslerne mod biodiversiteten ikke kommer fra skovbruget.

Rødlistens udviklingstendens er ydermere blevet udsat for kommunikativ uredelighed. Hvis man nærlæser og sammenligner de to seneste udgaver af rødlisten, så er biodiversiteten stort set konstant. Talen om stor nedgang i biodiversitet er stærkt overdrevet og skyldes mest af alt en ændret opgørelsesmetode og fortolkning af tallene. Visse arter går tilbage, og visse arter går frem, men de arter, der går tilbage, er generelt ikke truet af skovbrug. Hvis man vil hjælpe disse truede arter, bør man rette blikket andre steder hen.

CO2

Helt generelt går skovproduktion og CO2-binding hånd i hånd. Jo større skovproduktion, jo større CO2 binding. Udlæg af urørt skov går derfor entydigt i den forkerte retning, når man tænker på CO2-binding og klimahensyn. I grove tal kan man sige, at én kubikmeter træmasse binder et ton CO2.

- Hvis man antager, at der står 300 kubikmeter pr. hektar, så står der en ophobet vedmasse på de 75.000 hektar på 22,5 millioner kubikmeter og dermed en tilsvarende mængde bunden CO2 - svarende til gennemsnitsudledningen af CO2 for 3,75 millioner mennesker, ved en gennemsnitsudledning på seks ton pr. person. Urørt skov vil derfor udlede den akkumulerede CO2 mængde i løbet af skovens forrådnelsesperiode, siger han.

Samtidig vil skoven miste sin CO2-bindingseffekt, når den når ligevægt i den urørte tilstand. Over tid vil CO2-effekten af de 75.000 hektar udgøre manglende binding af 750.000 ton CO2 ved en gennemsnitstilvækst på 1o kubikmeter pr. hektar pr. år svarende til CO2 udledningen fra 125.000 personer årligt.

Økonomi

- For samfundet har udlægget af 75.000 hektar urørt skov betragtelige konsekvenser, uanset om man udlægger privat eller offentlig ejet skov. Hvis man antager en gennemsnitlig bruttopris på 300 kroner pr. kubikmeter, bliver værdien af de mistede hugstindtægter ved udlæg af de 75.000 hektar urørt skov på 75.000 x 300 x 300 = 6,75 milliarder kroner. Dette tab vil fremkomme over en årrække, i takt med at de enkelte arealer bliver hugstmodne. Hertil kommer et årligt løbende tab på 75.000 hektar gange 10 kubikmeter gange 300 kroner = 225 millioner kroner, forklarer Niels Juhl Bundgaard Jensen og fortsætter:

- Da skovenes produktion løbende forbedres, vil disse beløb være minimumsbeløb set i et fremtidigt udviklingsperspektiv for skovene. Danmark har brug for mere træ for at nedsætte CO2-belastningen i byggeri, energiforsyning og lignende - ikke mindre. Der er vist ingen tvivl om, at vedtagelsen af udlægning af urørt skov i det omfang er rigtig skidt for både økonomi og beskæftigelsen, såvel i skovene som i følgeerhvervene, såsom skoventreprenører og savværker. Den danske presse og politikerne er normalt på pletten, når de store katastrofer indtræffer, for eksempel ved store stormfald. Det er fint, men de største stormfald har ligget på omkring tre millioner kubikmeter. Den vedtagne beslutning om urørt skov er altså en betydelig større katastrofe for skovbrugserhvervet, end selv de største naturkatastrofer erhvervet har oplevet.

Bæredygtigt

Dansk skovbrug har hidtil været bæredygtigt, idet der genplantes, når der fældes, og der tages de nødvendige hensyn til naturgrundlaget. Denne bæredygtige produktion mindskes nu, og træforbruget må i stigende grad importeres, da 12 procent af skovarealet nu udgår af produktion.

Billefare i omgivende skove

Den urørte skov udgør en potentiel fare for store billeangreb og dermed udbredt skovdød, hvis man har sådanne arnesteder for dårlig skovtilstand stående. I dag kontrollerer vi billefaren ved kontrolleret bekæmpelse af biller for at undgå skovdød.

Skovloven

Skovlovens væsentligste opgave er at sikre skovenes stabilitet og produktivitet. En væsentlig baggrund for de gode skove, vi har i dag, er, at man fik kvæget ud af skovene, så skovene kunne regenerere. Vi har i årtier rejst rundt i verden og forklaret ulandene, at kvæggræsningen i skovene var hovedproblemet i forhold til opretholdelse af skovarealet i ulandene.

- Nu går vi med regeringens velsignelse i gang med at ødelægge de møjsommeligt opbyggede danske skove. Vi har været på positiv kurs siden skovloven af 1805 indfredede skovene. Nu vender vi skuden og går i gang med at ødelægge skovene og især skovbruget - igen i biodiversitetens navn. Det er næppe klogt og nok også på kanten af skovloven, siger statsskovrideren.