Den finske producent af skovmaskiner runder en milepæl med maskine nummer 16.000. Maskinen er leveret i Brasilien.

Ponsses fabrik i Finland færdiggjorde i september en Ergo skovningsmaskine. Det er i sig selv ikke bemærkelsesværdig, men lige netop denne maskine er ret speciel. Det er nemlig producentens maskine nummer 16.000.

Ergo'en skulle på lidt af en rejse, for det blev det brasilienske firma Celulose Nipo-Brasileira (Cenibra), der var aftager. De skal bruge maskinen i deres eukalyptus-plantager, hvor de producerer papirmasse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Maskinen bruges i en eukalyptus-plantage.

- Ponsse har arbejdet tæt sammen med Cenibra siden 2014 i ekstremt svære terrænforhold i delstaten Minas Gerais i Brasilien. Samarbejdet har givet vores udviklingsafdeling værdifuld information om behovene i skovhugst på stejle skråninger, siger Marko Mattila, Ponsses direktør for salg, service og marketing.

Ponsse fejrer i år 50-årsjubilæum. Globalt set er Ergo Ponsses bedst sælgende maskine.