Landets kirkegårde bliver i stigende grad vedligeholdt og drevet med elektriske midler, mens diesel og benzin dør en stille død.
Få ting i livet ligger helt fast. Blandt undtagelserne er, at vi alle skal bort herfra, og at el gør sit indtog på de danske kirkegårde.
- Tendensen er indlysende: El vinder frem.
Diagnosen stilles af Jens Zorn Thorsen, formand i Foreningen af Danske Kirkegårdsledere, der tæller 199 medlemmer fra landets 100 største kirkegårde ud af de i alt cirka 2100 af slagsen.
- Det er det samme billede over alt - el, el og el. Det har flere fordele: Det mindsker larmen, reducerer udstødningsgasser og er mere miljøvenligt, fortsætter formanden.
Batteriers levetid er afgørende
Ikke alle el-drevne maskiner og værktøjer er lige anvendelige på kirkegårdene i dag, fortæller han. Det hænger sammen med batteriernes kapacitet. Drejer det sig om en el-klipper, er det ikke noget større problem, for man kan bare købe et ekstra batteri. For maskinel af lidt tungere karakter er snakken en anden.
- Hvis en truck kan klare en hel arbejdsdag, altså køre seks-syv timer, er det helt perfekt, men det er en ulempe, at nogle batterier går for hurtigt ned. Jeg ved dog branchen arbejder på det, siger Jens Zorn Thorsen og tilføjer:
- Vi håber også, at der kommer flere batteridrevne frontlæssere, som hører til i den tungere ende af vores maskinparker. De er lidt for dyre i dag.
Fødekæden af fikse fingre mangler
I takt med udskiftningen fra benzin og diesel til el melder der sig ifølge Jens Zorn Thorsen nye krav til kirkegårdens medarbejdere.
- Evnen til at vedligeholde el-maskiner kræver en anden kunnen. Tidligere var der måske én, som kunne alt med tændrør, men der er ikke så mange med fikse fingre i forhold til el. Fødekæden halter. Jeg synes, det skal indgå i uddannelserne på gartner-erhvervet, siger formanden.
Hvis alle redskaber og samtlige maskiner til pleje af kirkegården kører på el, får det også betydning for bygningerne. Det vil kræve en omstrukturering af maskinhusene, en optimering af el-nettet og flere stikkontakter, forudser formanden i Foreningen af Danske Kirkegårdsledere.
Så skal ændringerne komme, ligger bolden ifølge ham hos arbejdsgivere, ministeriet, provstiudvalgene og arbejdsmiljøorganisationerne.
- Så kan vi blive mere moderne, slutter Jens Zorn Thorsen.
