For tre år siden indgik OKNygaard et samarbejde med Husqvarna om en datadrevet batteri-maskinpark. Siden har gevinsterne stået i kø.

De håndholdte benzinprodukter er på kraftig retræte hos den landsdækkende anlægsgartner OKNygaard, og batteriernes fremgang fortsætter.

- For tre år siden udskiftede vi stort set alle håndholdte småmaskiner til batteri i vores Vejle afdeling. Den manøvre har både styrket vores grønne profil og sparret os penge. Og så er arbejdsglæden hos medarbejderne tilmed steget. Så nu gentager vi succesen i flere andre afdelinger, fortæller Fleet Manager hos OKNygaard, Klavs Thorsø Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Data sparer penge

OKNygaard vil i denne omgang udskifte de godt 200 håndholdte småmaskiner i afdelingerne i Farum og København. De nye maskiner vil, hvor det er muligt, konverteres i til batterimaskiner og være koblet på Husqvarnas Fleet Services, et online datasystem, der giver overblik over samtlige maskiners brug.

- Data gør os klogere på, hvornår og hvor meget vores maskiner kører. Det betyder, at vi kan se, hvilke maskiner der snart har brug for service, og hvilke vi knapt nok bruger. I Vejle erfarede vi, at omkring 20 procent af maskinerne kun blev brugt ganske lidt på en sæson. Den overraskende indsigt gør os i stand til at optimere vores fremtidige indkøb af maskiner. Og så har vi sparret hele 60 procent af udgifterne til service, fortæller Klavs Thorsø Nielsen.

rich-media-2
OKNygaard fortsætter med at udskifte håndholdte benzinprodukter med batteri i flere afdelinger. Foto: OKNygaard.

Tidligere sendte OKNygaard årligt hele maskinparken til det store serviceeftersyn, men med ensretningen af maskinparken og Fleet Service-systemet stod det klart, at det langt fra var nødvendigt.

Undgår spildtid

Indsigten i maskinernes brug betyder også, at virksomheden kan forebygge pludselige afbrud i arbejdstiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den data, vi har om vores batterimaskiner betyder, at vi nu er på forkant. Vi kan forudsige, hvornår den enkelte maskine har brug for service og planlægge arbejdsopgaverne herefter. På den måde holder vi hele tiden maskinparken ?fit' og undgår dyre, tabte arbejdstimer ved uventet maskinenedbrud, siger Fleet Manageren.

Klavs Thorsø Nielsen glæder sig nu til at komme i gang med batteri i Farum og København. Og går det som i Vejle, er der ingen tvivl om, at de sidste afdelinger også vil skifte til batteri og Fleet Service-systemet.