Storbyer landet og verden over må, desværre, tage hensyn til risikoen for terror i det offentlige, udendørs byrum. De sikrende tiltag skal indgå naturligt i bymiljøet og ikke i sig selv sprede frygt.

NYBORG: Det er en branche, man kunne ønske, der slet ikke var behov for, men det er der. Terrorsikring af offentlige byrum er formentlig kommet for at blive. Hos Aarhus Cementvarefabrik, der laver anordninger til sikring som eksempelvis bænke, har man en tommelfingerregel.

- Det handler om sikkerhed, men de ting, vi stiller op, behøver ikke afspejle det, siger projektkonsulent Kaj Bach Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det aarhusianske firma ikke er en antiterrorvirksomhed, men lever af at levere løsninger, som byplanlæggere og arkitekter efterspørger, når offentlige, udendørs byrum i Danmarks største byer skal sikres.

Han forklarer, at der i dag ikke findes mange normer og vejledninger på området, for hvor meget pullerter, betonkegler eller andre foranstaltninger skal kunne modstå, hvis en bil eller lastbil sætter kurs mod en menneskemængde. Han forventer dog, at det vil ændre sig.

- Jeg er ikke i tvivl om, at der bliver mere og mere behov for løsninger. Jeg tror, vi vil se, det kommer ind i udbudsmaterialerne og projekterne i fremtiden, spår han.

Men det er vanskeligt at vide, hvad man skal gardere sig imod, for hvor kommer truslen fra?

- Biler, lastbiler, droner - hvad skal vi sikre os mod, lyder det spørgende fra Kaj Bach Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vejledning på vej

I øjeblikket arbejder Politiets Efterretningstjeneste på den fjerde udgave af en vejledning til terrorsikring. Den forventes at udkomme i dette halvår og vil have fokus på den praktiske projektering. Formålet er at give inspiration til fysisk sikring og forskønnelse af byrum. Hvordan opgaven konkret gribes an, kan variere, men tre hovedregler går igen. Det handler om at afskrække en gerningsmand fra at påbegynde et køretøjsangreb (træer, høje trapper, pullerter eller blomsterkummer kan anvendes), at forsinke - eller hvis muligt standse - et køretøjsangreb og endelig kan man påvirke bløde trafikanters adfærd på lokaliteten.

rich-media-3
Det handler, om øjnene der ser. For brugerne af byens rum ligner den tunge, hvide bænk et godt sted at tage et hvil, mens den for en gerningsmand ligner en stopklods, som køretøjet ikke kan forcere. Den afskrækkende effekt er bænkens primære formål, men den kan sagtens tjene som byforskønnelse på byens torv. Foto: Hans-Henrik Lærke.

Det fortalte landskabsarkitekt med tilknytning til PET, Henrik (hvis efternavn er hemmeligholdt af efterretningstjenesten), da han holdt oplægget "Terrorsikring i bygge- og anlægsprojekter" onsdag på konferencen Byens Gulv i Nyborg.

- Det handler om at indtænke brugernes adfærd i sikringen. Kan man trække brugere tættere på bygningerne og væk fra adgangsvejene eller give byrummets brugere mere tid til at reagere? Man kan også lave byrum, der tilskynder til, at stedet løbende tømmes i stedet for at øge folkemængdens størrelse. Kan vi få brugerne til at gå på den rigtige side af sikringen, måske kan det lade sig gøre ved placeringen af belysning, sagde han påpegede:

- Sikring kan også være usynlig. Træer og trapper får ikke nødvendigvis brugerne til at tænke, at det er terrorsikring.