- Jeg synes, man skal tro på, at træ er vejen frem. Træ binder CO2, mens andre byggematrialer er meget CO2-tunge at fremstille. Når man substituerer beton og glas med træ, så sker der noget. Jeg tror, at træ kan komme til sin ret nu. Branchen har skubbet til træets tilbagekomst i årevis, nu er der også politisk vilje, siger Jens Kristian Poulsen, der er uddannet forstkandidat og direktør i Stiftelsen Sorø Akademi, der råder over 3400 hektar skov.

Stiftelsen har derfor en interesse i, at byggebranchen ikke bare snakker om at bruge mere træ, men også begynder at gøre det. Hvis der skal vægt bag ordene, kan den danske byggebranche ifølge Jens Kristian Poulsen finde masser af inspiration i de omkringliggende lande, hvis der er vilje til at ændre på byggetraditionen herhjemme.

- I Norge, Sverige og Østrig har man i lang tid bygget meget med træ. I Danmark har vi haft mindre skov og udviklet os til et landbrugsland, derfor er der mere træ i et norsk hjem, end i et dansk, siger han og peger på, at klimaet også har haft betydning for udviklingen. Vores skandinaviske naboer har mere frost, mens vi har et vådere vejr, som er hård ved trækonstruktioner.

Direktøren sætter desuden fingeren på nogle hindringer for, at træ for alvor gør sit indtog i den danske byggebranche: lovgivning om brandfare, uddannelsernes fokus er på beton og mursten og endelig udfordringen med lydgener ved eksempelvis etageadskillelser i trækonstruktioner.

Biodiversiteten har kapret dagsordenen

Mens nogle taler om træ i byggeriet, snakker andre om at lade træerne stå i fred. Urørt skov vil dels gavne biodiversiteten, men også binde CO2, hedder det sig. Synspunktet er dog også et udtryk for, at nogle ikke kan se skoven for bare træer, mener Jens Kristian Poulsen. For hvis træet bare ligger og rådner i skovbunden, afgiver det igen den oplagrede CO2, som i stedet kan være lagret i en tagkonstruktion eller en carport, mens nye træer fylder skoven.

- Der er nogle biologer her i landet, som har stjålet dagsordenen. Det siges, at Danmark er i en biodiversitetskrise. Jeg mener, det er overdrevet. Biodiversiteten i de danske skove er blevet bedre de sidste 20 år, siger Jens Kristian Poulsen, som dog medgiver:

- Vi mangler stort véd i de danske skove, for vi bruger de store træers stammer, som nogle dyr og svampe er afhængige af. Men vi kan ikke bare lade alt skov være urørt. Det er også begrænset, hvor mange arter, det vil komme til gode. Urørt skov er udtryk for en prioritering, men hvis danskerne skulle vælge mellem mere urørt skov eller velfærd, er jeg ikke sikker på, de ville skoven i samme grad, siger han.

Logikken er, at fredning af danske træer blot vil skue op for importen af træ udefra, eller at dansk træ bliver meget dyrt, hvis udbuddet er begrænset.

Træartsfordelingen på Stiftelsen Sorø Akademi pr. 1. januar 2019. Efter orkanen 3. december 1999 er Stiftelsens skovbrug på vej til i endnu højere grad at blive et løvtræskovbrug med en af landets højeste andele af løvtræ. Graf: Stiftelsen Sorø Akademi.

100-årige udregninger

Med 3400 hektar skov er skovbrug den største forretningsgren i Stiftelsen Sorø Akademi, der også råder over områder til grusgravning, uddannelsesinstitutioner og boligudlejning. Stiftelsen er endda tilsmilet af gode forhold i den midtsjællandske muld.

- Kigger man på jordbunden, er den god hos os. Vi har en årlig tilvækst på cirka ni kubikmeter pr. hektar. I Norge og Sverige har de typisk en tilvækst på tre-fire kubikmeter pr. hektar, mens den nogle steder længere sydpå i Europa er højere end vores.

Men trods den gode tilvækst er skovbruget presset.

- Vi handler på et verdensmarked med et produkt, der vokser frem over en periode på 100-120 år. Det betyder, at omkostningerne ved skovbrug skal udregnes over den samme lange periode, men desværre afspejler prissætningen ikke produktionsprisen. Den handles under, siger Stifelsens direktør og fortsætter:

- Mange høster lige nu fortidens frugt, og nogle er villige til at sælge deres træ billigt, fordi de mangler indtægt nu og her.

Vind og vejr har også stor indflydelse på træpriser. Jens Kristian Poulsen giver som eksempel, at den tyske skovdrift blev hårdt ramt af den tørre sommer i 2018, og da sommeren 2019 ikke var meget bedre, kunne mange nåletræer ikke klare mosten. Mange af dem blev fældet, hvilket oversvømmede markedet med tysk træ. Udbuddet voksede, og prisen skrumpede. Nåletræ, der ellers havde fundet et fint leje, blev slået tilbage.

Det er ikke blot markedets bevægelser og 100-års regnskaber, der udgør en fare for skovbrug i Danmark.

Ungtræer blev orkanens ofre

Da Danmark 3. december 1999 blev ramt af den største orkan nogensinde, mærkede man det i Stiftelsen Sorø Akademi, hvor nogle skovområder dagen derpå lignede et mikado-spil.

- Vi mistede cirka syv års hugst i nåletræ og 2,5 i løvtræ. Det var cirka gennemsnittet af de hårdest ramte egne af landet. I dag, 20 år efter, er vi ved at være med igen, og vi ser de bare pletter vokse til, fortæller Jens Kristian Poulsen, som føjer til, at 'hullet i hugsten' vil følge Stiftelsens skovbrug indtil en ny skov-generation vokser frem.

- Storm er et vilkår for os, og vi tilsigter at have en modstandsdygtig skov, men i '99 var vi ikke klar. Ungtræer blæste omkuld, mens andre træer knækkede, inden de var fuldvoksne. Markedet kunne dog nogenlunde aftage det træ, vi var nødt til at sælge.

Skal flere skove være urørte til gavn for biodiversiteten? Debatten lever i bedste velgående. Ifølge Jens Kristian Poulsen er der småt véd nok i de danske skove, mens det kniber mere stort ved. Foto: Hans-Henrik Lærke.

Orkanen ramte dermed to af tre trusler mod skovbrug, som Jens Kristian Poulse peger på: Markedet bryder sammen, træer der knækker før tid og afbrudt produktion af træ, fordi ungtræer bukker under.

Et gode ved orkanen var den statslige tilskudsordning, som kom i orkanens slipvind. Ordningen tilgodeså plantning af mere løvskov, hvilket i dag sætter sit præg på Stiftelsen Sorø Akademis 3400 hektar skov.