Det er viden om den nyeste teknologi og regler, der giver succes i et meget konkurrencepræget erhverv. Dagenes fokus er "praktisk og anvendelig viden".

Et af de mange branchespecifikke indlæg til DM&E Vidensdage fremlægges af den svenske skoventreprenørforening. Svenske skoventreprenører har i flere år, haft mulighed for at deltage i kurser omkring minimering af sporkørsel i skoven.

- God planlægning af din skovning og efterfølgende udkørsel, giver ikke kun et godt resultat for skoven, men også på skoventreprenørens bundlinje. Jeg er overbevist om, at vi kan overføre nogle af de svenske principper til Danmark, siger Claus Clemmensen, der chefkonsulent for DM&E Skov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere facetter af skovdyrkning

God planlægning af din skovning og efterfølgende udkørsel, giver ikke kun et godt resultat for skoven, men også på skoventreprenørens bundlinje.

Chefkonsulent Claus Clemmensen

DM&E Skov

Et andet centralt emne til DM&E Videndage er skovdyrking. DM&E Skov har inviteret den tidligere skovridder Esben Møller Madsen, som vil fremlægge sit syn på udtynding i unge bevoksninger.

- Det er et interessant emne, da de første udtyndinger er dem, der definerer en bevoksning, og hvordan den vil udvikle sig, siger Claus Clemmensen.

Også Rasmus Ahlmann Nielsen fra Jægerforbundet vil fortælle om, hvordan man drager jagten ind i skovdyrkningen.

- En stor del af de kunder vores medlemmer arbejder ved, har jagt som driftsformål. Her kan man få fif til hvilke tiltag, der både gavner vildtet, og er med til at pleje skoven, siger Claus Clemmensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Socialt samvær og generalforsamling

Vidensdage handler ikke kun om at tilegne sig viden indenfor fagområdet, men også om at styrke netværk kollegaerne imellem og på tværs af branchen - noget som er meget velset blandt DM&E's medlemmer. Igen i år bliver der afholdt generalforsamling i Dansk Skoventreprenørforening (DSF) torsdag d. 17. januar.

- I år afholdes generalforsamlingen i forlængelse af torsdagens program. På den måde kan medlemmerne af DSF få fuldt udbytte af alle de faglige indlæg til vidensdagene, slutter Claus Clemmensen.

DM&E Vidensdage finder sted på Vingsted Hotel og Konferencecenter d. 17.-18. januar 2019.